Fertilitetsbehandling er en behandling, som kan være forbundet med utroligt mange følelser, både positive og negative. Der kan være mange bekymringer, tanker, glæder og sorger forbundet med et fertilitetsforløb, og både hjernen og kroppen kan virkelig komme på overarbejde!

Det har jeg i den grad oplevet på egen krop gennem de fertilitetsforløb, som min mand og jeg har været igennem for at få vores datter og kommende barn. I dette blogindlæg vil jeg gerne dele min erfaring med hypnoterapi gennem appen HypnoBaby, som jeg har brugt gennem mit seneste fertilitetsforløb.

// Dette blogindlæg indeholder reklame for appen HypnoBaby //

 

Mit forløb med hypnoterapi ved fertilitetsbehandling

Jeg tror, at de fleste der gennemgår fertilitetsbehandling kan genkende, at både psyke og krop bliver sat på overarbejde både før, under og efter behandlingen!

Kroppen kan blive udfordret grundet alle de undersøgelser, indgreb og medicin, man bliver udsat for. Og psyken kan i den grad blive udfordret, både af alle de kropslige reaktioner og ubehag, men også af den stress og det pres, der kan være når man er i behandling.

Der kan være mange op- og nedture i forløbet. Der kan være glæde, og der kan være sorg. Der kan være søvnløse nætter med tanker og bekymringer. Der kan være en million forskellige følelser forbundet med fertilitetsbehandling. Ingen af dem bliver i øvrigt lettere, hvis man samtidig er stærkt påvirket af de hormoner, som ofte tages i behandlingen!

I mine forløb oplevede jeg i høj grad en følelse af hjælpeløshed og en trang til at “gøre noget selv”. Der er så meget i et fertilitetsforløb, man ikke har kontrol over. Man føler ingen kontrol over egen krop, og skabelsen af et barn bliver lige pludselig noget, man på ingen måde selv kan planlægge eller styre.

En “naturlig” og romantisk skabelse af et barn, bliver erstattet med ubehagelige indgreb, målinger, medicin og inddragelse af helt fremmede mennesker i en proces, som ellers føles meget privat.

For mig resulterede denne magtesløshed i, at jeg gerne ville forsøge at tage bare lidt kontrol over situationen! Den eneste måde, jeg følte jeg kunne være med til at styre forløbet, var ved at passe så godt på mig selv som muligt. At sørge for min krop og psyke var så modtagelig for behandlingen som muligt.

 

 

Hypnoterapi som redskab i fertilitetsbehandling

Jeg tror det var mere eller mindre tilfældigt, at jeg en dag faldt over appen HypnoBaby på Instagram. Jeg synes navnet lød interessant og begyndte at læse om appen og hypnoterapi som behandlingsmulighed.

Jeg har helt klart oprindeligt hørt til den gruppe af mennesker, som kun har haft et overfladisk kendskab til hypnose. Jeg har mest forbundet det med noget meget alternativt eller med et underholdningsfænomen.

Jeg lærte dog for nyligt meget mere om hypnoterapi i forbindelse med min videreuddannelse i behandling af irritabel tyktarm ved Monash University. Her læste jeg om den stigende forskning indenfor behandling af irritabel tyktarm gennem hypnoterapi. Det kan du læse mere om i det her blogindlæg om hypnoterapi og irritabel tyktarm.

Det vækkede derfor min interesse, da jeg så hypnoterapi koblet sammen med fertilitetsbehandling. Jeg besluttede mig hurtigt for, at jeg ville give HypnoBaby et forsøg i den fertilitetsbehandling, jeg skulle til at gennemgå.

 

Min erfaring med HypnoBaby i mit fertilitetsforløb

I HypnoBaby appen er der flere forskellige kategorier, herunder både til undervejs i fertilitetsforløbet, under en graviditet og efter en graviditet.

Jeg startede ret naturligt ud med at anvende de lydfiler, som var velegnede under behandling. Her vil jeg give lidt eksempler på, hvordan jeg har brugt appen og hvilke lydfiler, jeg har haft gavn af.

Først og fremmest begyndte jeg at lytte til nogle af lydfilerne hver aften, når jeg skulle sove. Der er nogle lydfiler i appen, som kan hjælpe med at falde trygt og godt i søvn. For mig var det en kæmpe forandring at lytte til lydfilerne for at falde lettere og bedre i søvn.

Jeg er én af dem, hvor tankerne myldrer lige så snart hovedet rammet hovedpuden! Det gav både mange negative tanker og bekymringstanker hver aften, og det gik ud over min søvnkvalitet.

Da jeg begyndte at anvende lydfilerne ved sovetid, faldt jeg næsten konsekvent i søvn indenfor 15 minutter. Jeg lytter stadig til lydfilerne de fleste gange, når jeg skal sove, også nu hvor jeg er gravid! Det er enormt rart at have et redskab til at falde hurtigt i søvn, da det både har forbedret min søvn og har mindsket antallet af bekymringstanker lige inden sovetid.

 

HypnoBaby med på fertilitetsklinikken

Udover at anvende HypnoBaby appen hjemme, anvendte jeg rigtig ofte appen i forbindelse med besøg på fertilitetsklinik. Jeg anvendte lydfilerne til at berolige nervesystemet, når jeg sad i venteværelset og ventede på ubehagelige indgreb eller gode eller dårlige nyheder. Især her under corona-epidemien, hvor al behandling foregik uden partner. Og med mundbind. Ikke ligefrem rart og beroligende!

Der er også en lydfil i HypnoBaby, som kan anvendes i forbindelse med tilbagelæg af æg. Enten undervejs i processen, eller i tiden lige efter. Jeg valgte tiden lige efter, og lyttede til den hver dag i flere uger efter. Det gav noget ro at vide, at man mentalt forsøgte at gøre kroppen så “modtagelig” som muligt.

 

 

Hypnoterapi under graviditet

Om hypnoterapien havde nogen indflydelse på, at jeg blev gravid, kan jeg jo ikke sige med sikkerhed. Jeg gjorde også andre tiltag samtidig, og måske var det bare det “rigtige” æg vi havde fat i. Ikke desto mindre, så blev jeg gravid i den periode, hvor jeg anvendte appen – og jeg havde en lidt større følelse af indflydelse på processen!

I denne graviditet har jeg været ret uheldig, og har haft det utroligt dårligt fysisk hele vejen igennem indtil videre. Her har jeg fortsat stor gavn af lydfilerne til at falde i søvn, også nogle gange midt på dagen, hvor jeg har haft brug for en lur.

Jeg har også benyttet mig at lydfilerne, der kan mindske kvalme og dem, der blot kan give kroppen og hovedet et dybt hvil. Jeg har især været glad for den lydfil, der hedder “Ro i krop og sind – en beroligende skovtur”. Den rammer et eller andet fint i beskrivelsen og historien, som jeg synes giver noget mod på at fortsætte, når ubehaget fylder.

 

Hypnoterapi under og efter fødsel

Hypnobaby har også en række lydfiler, som man kan bruge som forberedelse til fødslen, og endda under fødslen!

Jeg tænker selv, at jeg vil begynder på lydfilerne, når jeg kommer tættere på fødsel. Måske jeg kan indøve nogle teknikker og tankegange, som jeg kan bruge under fødsel. Om jeg får brugt lydfilerne under fødslen ved jeg ikke lige nu, men det vil tiden vise.

Jeg er helt sikker på, jeg også kan få gavn af lydfilerne efter fødslen, især når jeg skal finde ro og få noget søvn – når babyen tillader det! Det kan jeg huske var svært sidste gang, fordi min krop var højt alarmberedskab i tiden efter fødsel.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se, om appen kan gøre en forskel for min følelse af den første tid med en nyfødt!

Hvis du er blevet interesseret i at afprøve HypnoBaby appen, så finder den i AppStore og i Google Play. Du får 14 dages gratis prøveperiode, når du opretter dig. Med et abonnement får du adgang til alle hypnoser fra HypnoBaby for 49/md eller 359/år.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.