Low FODMAP guacamole er en nem og lækker dressing til diverse retter. Desværre er det kun en lille mængde avokado, der er low FODMAP. Så der er nærmere tale om en avokado dressing eller avokado dip. Ikke desto mindre smager den skønt, og kommer smagsmæssigt tæt på en guacamole.

 

Er avokado low FODMAP?

Ja, avokado er low FODMAP i en mængde på omkring 30-40 g pr. måltid. Det er desværre en ret lille mængde. Ikke desto mindre, så er det ærgerligt at udelukke avokado helt fra kosten på low FODMAP diæten.

Avokado kan stadig bruges i en dressing, som for eksempel denne low FODMAP guacamole opskrift. Du kan også tilføje avokado i en salat, wraps, tortillas eller i en smoothie. Prøv for eksempel min opskrift på low FODMAP gulerodsvafler med laks og avokado.

Avokado indeholder for meget af den FODMAP gruppe, der hedder sorbitol. Når du har været i gang med low FODMAP diæten i noget tid, kan du teste din tolerance overfor sorbitol / avokado. Måske du kan være heldig, at en større mængde er ok for din tarm.

 

Opskrift på low FODMAP guacamole - avokado dressing.

 

Low FODMAP guacamole – avokado dressing

Da mængden af avokado ikke er ret stor, er denne guacamole selvfølgelig ikke en særlig autentisk guacamole. Mig bekendt er der vist slet ikke mejeriprodukt i en ægte mexicansk guacamole.

Om ikke andet, så klæder det fint avokadoen at få selskab af creme fraiche, hvilket jo gør det muligt at få en avokado dressing i en portion, der kan bruges til noget på low FODMAP diæten.

Jeg har valgt at smage guacamolen til med nogle af de ingredienser, der ofte er i en guacamole. Nemlig lime, chili og hvidløg. Her har jeg anvendt syltede hvidløg, som for nyligt er testet low FODMAP i moderate portioner på low FODMAP diæten. Find mere information i Monash University low FODMAP diet app. Du kan også smage den til med hvidløgsolie i stedet for syltede hvidløg.

Du kan naturligvis gøre opskriften mere spicy ved at tilføje mere chili, gerne frisk chili. Min udgave er meget mild og børnevenlig.

 

 

Opskrift på low FODMAP guacamole - avokado dressing.

Low FODMAP guacamole

Her er en nem og lækker opskrift på guacamole, der kan spises på low FODMAP diæten. Mængden af avokado er ikke stor - og portionen skal deles i 4 for at være low FODMAP. Alligevel smager den skønt, og er perfekt tilbehør til for eksempel madpandekager eller madvafler.
Forb. tid 5 minutter
Tilb. tid 5 minutter
Antal 4 personer/portioner

Ingredienser
  

  • 1 stk. 1 avokado (svarende til cirka 150 g)
  • 2 dl creme fraiche (evt. laktosefri)
  • 1-2 tsk. limesaft
  • 1-2 fed syltede hvidløg (eller 1-2 tsk. hvidløgsolie)
  • ½ tsk. stødt chili
  • ½ tsk. sukker
  • Salt og peber

Sådan gør du
 

  • Kom alle ingredienser i en skål.
  • Blend med en stavblender til en cremet konsistens. Du kan også mose den sammen med en gaffel.
  • Smag til med salt og peber og eventuet mere limesaft og chili.

Noter

Næringsindhold pr. portion (ved 4 portioner/personer)
 
Energi: 540 kJ / 130 kcal
Protein: 2,5 g
Fedt: 11,5 g
-heraf mættede fedtsyrer: 5,5 g
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 3 g
-heraf flerumættede fedtsyrer: 0,5 g
Kulhydrat: 4
Kostfibre: 1,5 g

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering