Reklame for nemlig.com //

Det er sket virkelig mange gange, at jeg har lavet bruschetta enten til frokost eller til aftensmad, når det har skulle gå stærkt, og jeg ikke har orket at lave det helt store måltid.

Bruschetta er egentlig bare et stykke ristet brød, som bages i ovnen med for eksempel tomat og ost. Der kan selvfølgelig også tilsættes en masse andre ingredienser, alt afhængig af hvad man har lyst til.

Du kan for eksempel også prøve min opskrift på Bruschetta med edamamebønner.

Normalt kommes der en del hvidløg på brødet, hvilket giver en faktisk smag. Men hvis retten skal være low FODMAP, bør der selvfølgelig ikke anvendes frisk hvidløg. I stedet kan du, som jeg har gjort her, pensle brødene med hvidløgsolie.

Til opskriften her har jeg anvendt glutenfri surdejsbrød med kerner fra fra Semper, som jeg har fået af nemlig.com.

Ingredienser (2 personer)

  • 3 tsk. hvidløgsolie
  • 4 skiver surdejsbrød med kerner fra Semper
  • 3 spsk. ketchup
  • 4 mellemstore tomater
  • 1 pose frisk mozzarella
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • Salt og peber

 

Sådan gør du

Start med at tænde ovnen på 200 grader. Kom brødene på en bageplade med bagepapir, og rist dem i ovnen nogle minutter på hver side, indtil de er let sprøde. De må ikke være alt for sprøde, da de skal bages videre med fyld på.

Pensl hvidløgsolie på brødene. Smør brødene med ketchup. Skær tomat i små tern, og fordel dem på brødene. Skær frisk mozzarella i tern, og fordel over tomaterne.

Krydr med oregano, basilikum, salt og peber. Bag brødene i ovnen i cirka 8 minutter, indtil osten er smeltet.

Server eventuelt med en håndfuld grøntsager.

 

 


Næringsindhold pr. person:

Energi: 2400 kJ / 570 kcal

Protein: 24 g

Fedt: 24,8 g

– heraf mættede fedtsyrer: 9 g

– heraf enkeltumættede fedtsyrer: 8 g

– heraf flerumættede fedtsyrer: 3 g

Kulhydrat: 60 g

Kostfibre: 2 g