Gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme og marcipanremonce. Pyntet med chokolade glassur og hindbær. Få den bedste opskrift på low FODMAP fastelavnsboller lige her.

 

Min bedste opskrift på fastelavnskager / fastelavnsboller

Der findes rigtig mange slags fastelavnsboller, og jeg synes godt om rigtig mange af dem! Men for mig er det her den ultimativ bedste fastelavnsbolle, der findes. En skøn og blød bolle af gærdej, med fyld af vaniljecreme og marcipanremonce. Pyntet med chokoladeglassur. Så er der altså ikke et øje tørt!

Jeg synes bestemt også at en fastelavnsbolle med for eksempel vandbakkelsesdej og flødeskumsfyld smager dejligt. Og en fastelavnsbolle af wienerbrødsdej kan helt sikkert også noget! Men hvis jeg frit kan vælge, vil jeg til enhver tid vælge hvad der for mig er en klassisk, gammeldags fastelavnsbolle med blød vaniljecreme og masser af marcipanremonce.

Jeg ved faktisk ikke engang om den her type fastelavnsbolle virkelig er en den “klassiske” fastelavnsbolle? Men det er det i hvert fald for mig. Og hvis fastelavnsbollen serveres nybagt, stadig en anelse lun, så er det altså noget af det bedste, der findes!

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker at udvikle opskrifter til low FODMAP kager og bagværk. Jeg synes det er mega hyggeligt, og så synes jeg hjemmebagte kager kan noget helt særligt. Der er noget ekstra nydelse ved at spise en hjemmelavet kage, men en stor del af nydelsen for mig er også at kunne servere hjemmebag for venner og familie.

Hvis du leder efter flere opskrifter på low FODMAP kager og bagværk, så kan du klikke her og tjekke min opskriftskategori med netop low FODMAP kager og brød.

Hvis du er vild med fastelavnsboller, så kan du måske også lide min opskrift på fastelavnsboller med marcipanremonce og hindbærskum.

 

 

 

 

Fastelavnsboller med vaniljecreme og remonce - low FODMAP

Opskrift på klassiske, gammeldags fastelavnsboller af gærdej med fyld af vaniljecreme og marcipanremonce. Den bedste opskrift på fastelavnsboller! Bløde og lækre boller med masser af fyld. Opskriften er low FODMAP og laktosefri.
5 fra 1 stemme
Forb. tid 2 timer
Tilb. tid 15 minutter
Antal 16 stk.

Ingredienser
  

Dej:

  • dl letmælk (eventuelt laktosefri)
  • 20 gram gær
  • 2 stk. mellemstore æg
  • 100 gram ægte smør
  • 2 spsk. sukker
  • 2 spsk. vaniljesukker
  • 400-500 gram sigtet, økologisk speltmel
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1 nip salt

Marcipanremonce:

  • 80 gram sukker
  • 100 gram marcipan
  • 100 gram ægte smør, stuetempereret

Vaniljecreme:

  • 1 hel vaniljestang
  • 25 gram sukker
  • 2 spsk. maizena
  • 2 stk. æggeblommer
  • dl letmælk (eventuelt laktosefri)

Pynt:

  • 150 gram flormelis
  • Lidt vand
  • 1 tsk. kakaopulver
  • frysetørrede hindbær eller krymmel

Sådan gør du
 

Vaniljecreme - laves først, da den skal køle af:

  • Rør æggeblommer, sukker, majsstivelse og vaniljekorn sammen i en skål.
  • Kom mælken i en gryde sammen med den tomme vaniljestang, og varm den op til kogepunktet. Skru ned på middel varme. Tilsæt et par spiseske lun mælk til æggemassen, og rør rundt.
  • Tilsæt herefter æggeblandingen i en tyndstråle til gryden med mælk, mens du pisker kraftigt med et piskeris. Pisk indtil blandingen begynder tykner og får en dejlig og cremet konsistens.
  • Sæt derefter cremen på køl indtil den skal bruges.

Dej:

  • Kom mælk i en lille gryde, og varm det stille op. Tag gryden af varmen og lad smør smelte i den lune mælk mens du rører.
  • Hæld blandingen over i stor skål. Når blandingen er fingervarm, tilsættes gær. Tilsæt herefter æg og pisk sammen.
  • Bland mel (start med 400 gram), vaniljesukker, sukker, kardemomme og salt i en anden skål. Bland melblandingen med mælke/smørblandingen, og ælt dejen i hænderne. Dejen skal være glat og smidig og ikke for klistret. Hvis dejen er meget klistret, tilsættes mere mel indtil den rette konsistens opnås.
  • Lad dejen hæve i en skål med et fugtigt viskestykke over i 30-45 minutter.

Marcipan-remonce

  • Rør blødt smør sammen med sukker og groftrevet marcipan.

Sådan formes fastelavnsbollerne

  • Når dejen er hævet, rulles den ud i en firkant med en tykkelse på cirka ½ cm. Du kan med fordel dele dejen i nogle portioner, så det er lettere at arbejde med.
  • Skær firkanter ud af dejen på cirka 12 x 12 cm. Placer 1 lille spsk. remonce og 1 lille spsk. creme på hver firkant.
  • Fold hjørnerne af dejen ind over fyldetog klem dejen godt sammen i samlingerne, så der ikke er nogen steder hvor fyldet kan løbe ud.
  • Læg dem på en bageplade med bagepapir og samlingen nedad. Lad fastelavnsbollerne hæve i omkring 30-45 minutter under et fugtigt viskestykke.
  • Når de er hævet færdigt, pensles med mælk eller pisket æg. Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft  i cirka 12-14 minutter.
  • Når bollerne er kølet af, pyntes de medchokoladeglassur og frysetørrede hindbær.

Noter

Næringsindhold pr. stk.:
 
Energi: 1385 kJ / 330 kcal
 
Protein: 7 g
 
Fedt: 14 g
 
-heraf mættede fedtsyrer: 7 g
 
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 5 g
 
-heraf flerumættede fedtsyrer: 1 g
 
Kulhydrat: 44 g
 
Kostfibre: 1 g

Pynt til fastelavnsboller

I denne opskrift har jeg valgt at pynte mine fastelavnsboller med en klassisk glassur af flormelis og kakaopulver. På toppen har jeg drysset lidt frysetørrede hindbær, fordi jeg synes det ser indbydende ud! Det er måske den nemme løsning med en almindelig glassur af flormelis, men jeg synes det smager skønt!

Du kan dog pynte dine fastelavnsboller med alt muligt festligt pynt og masser af farver! En mulighed kunne være at tilsætte frugtfarve i glassuren, så du kan lave forskellige farver glassur som pynt. Du kan også vælge at bruge forskelligt krymmel til at pynte og gøre dine fastelavnsboller festlige.

En anden mulighed kunne være en rigtig chokoladeglassur af smeltet chokolade og lidt smør. Det giver en flot, blank chokoladeglassur.

Hvis fastelavnsbollerne er til børn, så kunne det også være hyggeligt med fastelavnspynt på små pinde, der kan stikkes i fastelavnsbollerne. Eller måske man kunne “tegne” en kat af glassur? Der er mange, hyggelige muligheder.

 

Find også opskrift på glutenfri fastelavnsboller

Denne opskrift på fastelavnsboller er low FODMAP, men ikke glutenfri, da der anvendes speltmel. Leder du efter en opskrift på glutenfri fastelavnsboller? Jeg har mange glutenfri opskrifter på min hjemmeside, herunder to forskellige opskrifter på glutenfri fastelavnsboller.

Jeg har både en opskrift på glutenfri fastelavnsboller med vaniljecreme og en opskrift på glutenfri vandbakkelser med flødeskumsfyld.

 

2 thoughts on “Gammeldags fastelavnsboller med creme og remonce – low FODMAP”

  1. 5 stars
    Det er vældig gode 🙂
    Og fin opskrift som er til at gå til trods mange step.

  2. Hej Pernille,
    Det er jeg virkelig glad for du synes! Men ja, fyldte fastelavnsboller er ikke den hurtigste ret at kaste sig over. Til gengæld smager de himmelsk, hvis du spørger mig. 🙂
    Mvh
    Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering