Her er en lækker opskrift på fastelavnskager af vandbakkelser med flødeskum og hjemmelavet hindbærmarmelade. Kombinationen af blød flødeskum og syrlig hindbærmarmelade i de lækre luftige vandbakkelser, er en simpel, men himmelsk kombination!

 

 

Vandbakkelser med flødeskum og bær – en nem opskrift på fastelavnskager

Fastelavnsboller af vandbakkelser er faktisk en ret nem og hurtig måde at fremtrylle skønne fastelavnsboller på. Vandbakkelser er hurtige og nemme at lave, når blot man sørger for at få en tilpas konsistens på dejen og overholder reglen om ikke at åbne ovnen de første 20 minutter af bagetiden!

Hvis du putter for meget æg i dine vandbakkelser, bliver dejen for tyndflydende, og så får de svært ved at holde faconen. Hvis du bliver utålmodig og åbner ovnen før 20 minutter af bagetiden, risikerer du dine vandbakkelser falder sammen, når de tages ud af ovnen. Hvis du giver dine vandbakkelser for lidt bagetid, risikerer du også de falder sammen.

Hvis dine vandbakkelser ikke lykkedes første gang, så fortvivl ikke! Sørg for at overholde ovenstående forholdsregler – så skal det nok lykkedes!

 

 

 

Flere opskrifter på low FODMAP fastelavnsboller og glutenfri fastelavnsboller

Du kan finde flere opskrifter på fastelavnskager på min hjemmeside, for eksempel de her low FODMAP gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme og marcipanremonce eller de her low FODMAP fastelavnsboller med hindbærskum og marcipanremonce.

Jeg har også to opskrifter på glutenfri fastelavnsboller lige her.

 

Fastelavnsboller med hindbærmarmelade og flødeskum - low FODMAP

Skønne fastelavnsboller af vandbakkelser. En nem og hurtig måde at fremtrylle lækre fastelavnsboller. Her er de fyldt med en hjemmelavet hindbærmarmelade og flødeskum med vanilje, men du kan fylde dem alle mulige skønne cremer, marmelade og skum med forskellig smag. Du kan også sagtens anvende en færdiglavet marmelade, hvis det skal gå hurtigt.
2 fra 1 stemme
Forb. tid 1 t 30 min
Tilb. tid 25 min
Ret Bagværk, Dessert
Antal 8 stk.

Ingredienser
  

Hindbærmarmelade:

  • 300 gram frosne hindbær
  • 150 gram sukker
  • ½ stk. vaniljestang
  • 1 stk. clementin, saften herfra (kan erstattes med ½ appelsin eller helt udelades)

Vandbakkelser:

  • 1 dl vand
  • 100 gram ægte smør
  • 100 gram sigtet speltmel
  • 1 spsk. sukker
  • 2-3 stk. æg (afhænger af størrelse)

Flødeskum med vanilje

  • dl piskefløde (eventuelt laktosefri)
  • 1 spsk. flormelis
  • ½ stk. vaniljestang

Pynt:

  • Flormelis

Sådan gør du
 

Hindbærmarmelade

  • Marmeladen skal være helt kølet ned før du kan bruge den. Derfor skal den laves først. Du eventuelt lave marmeladen dagen før. Du kan også anvende en købt marmelade.
  • Bring hindbær, sukker, vaniljekorn, den tomme vaniljestang og saften fra en clementin eller ½ appelsin i kog i en lille gryde. Lad det småboble uden låg i 10-15 minutters tid, så noget af vandet damper af.
  • Hæld marmeladen over i et skoldet, rent glas eller bøtte. Den vil tykne mere, når den bliver kold. Sæt den på køl. Hvis du skal bruge den hurtigt efter, stilles den i fryseren.
  • Der vil nok være lidt marmelade i overskud - resten kan gemmes og bruges til fx morgenmad.

Vandbakkelser:

  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig ovn - ikke varmluft.
  • Kom vand og smør i en gryde, og lad det smør smelte stille og roligt heri.
  • Tilsæt herefter mel, og rør grundigt sammen. Bliv ved med at røre i massen i et par minutter ved svag/middel varme.
  • Kom herefter dejen over i en skål, og lad den køle af til den er fingervarm.
  • Tilsæt nu 1 æg og pisk med en elpisker til dejen samler sig. Tilsæt 1 æg mere og pisk igen.
  • Nu skal du vurdere dejens konsistens, før du tilsætter mere æg. Jeg brugte 2 mellemstore æg, og det var passende. Bruger du små æg, skal du muligvis tilsætte lidt mere sammenpisket æg, så du kan tilsætte lidt æg ad gangen. Dejen skal være lind og cremet, men ikke for flydende. Den skal være fast nok til at kunne holde faconen, hvis du afsætter en dut på en bageplade.
  • Kom dejen i en sprøjtepose, og sæt 8 "toppe" på en bageplade med bagepapir. Jeg sprøjter dem ud i en cirkel på cirka 6 cm i diameter.
  • Bag dem i cirka 25-27 minutter. Du må under ingen omstændigheder åbne ovndøren før 20 minutter!

Flødeskum med vanilje

  • Pisk fløden med flormelis og vaniljekorn til en blød flødeskum.

Samling af fastelavnsbollerne

  • Når vandbakkelserne er kølet ned, skæres de over. Sprøjt flødeskum i og top med cirka 1-1½ spsk. hindbærsyltetøj. Sæt toppen på.
  • Pynt med lidt flormelis på toppen.

Noter

Næringsindhold pr. stk.:
 
Energi: 1468 kJ / 350 kcal
 
Protein: 4 g
 
Fedt: 24 g
 
-heraf mættede fedtsyrer: 14,5 g
 
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 6,5 g
 
-heraf flerumættede fedtsyrer: 1 g
 
Kulhydrat: 30 g
 
Kostfibre: 1,5 g

 

2 thoughts on “Fastelavnsboller – vandbakkelser med hindbær og flødeskum – low FODMAP”

  1. Hej Camilla,
    Prøv at tilsætte lidt mindre æg til opskriften næste gang – hvis dejen bliver for flydende, så har den også svært ved at holde faconen efter bagning. Da det skifter meget hvad størrelse æg har og hvor meget melet suger, så kan det være svært at angive præcist! Håber du har mod på at prøve dem igen!

    Mvh
    Mia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering