Low FODMAP grøntsagsbouillon er et must til dig, der følger low FODMAP diæten og samtidig lever vegetarisk eller vegansk. En god bouillon kan bruges i et hav af retter, for eksempel suppe, gryderetter og risotto. Da købe bouillon oftest indeholder løg, hvidløg og andre high FODMAP grøntsager, kan du med fordel lave din egen!

 

Opskrift på low FODMAP grøntsagsbouillon

Der en række af bouillon lavet på høns, svin, and og så videre, som er low FODMAP. Men hvis du følger low FODMAP diæten og samtidig lever vegetarisk eller vegansk, så kan disse jo ikke anvendes.

Alle de grøntsagsbouilloner, jeg har har kigget på, indeholder løg og hvidløg, og oftest også andre high FODMAP grøntsager. Og hvorfor skulle de ikke også det, det er jo normale grøntsager at anvende til bouillon – desværre er det bare ikke low FODMAP.

Jeg anbefaler altid mine patienter, der følger low FODMAP diæten, og samtidig lever vegetarisk, at de afprøver deres tolerance for de færdiglavede grøntsagsbouillon. Det kan sagtens være, at den lille mængde bouillon, der nogle gange tilsættes i en ret, kan tolereres. Det kan det som oftest!

De fleste bør dog undgå dette i den første af fase af diæten, da hyppig indtag af “usikre” fødevarer, for eksempel grøntsagsbouillon med løg og hvidløg i den første fase af diæten, kan risikere at sløre billedet af, om diæten rent faktisk har den ønskede effekt.

Her kommer opskriften på hjemmelavet grøntsagsbouillon ind i billedet! Det er faktisk rigtig nemt at lave, men hvis man tåler den færdiglavede, er det jo klart at foretrække i en travl hverdag.

Jeg lavede en stor portion i denne opskrift, og frøs den ned i mindre portioner. Så er der god grøntsagsbouillon i fryseren til det næste lange stykke tid.

 

 

 

Indhold i en god low FODMAP grøntsagsbouillon

Der kan jo anvendes en lang række forskellige grøntsager i en grøntsagsbouillon, og heldigvis er der mange muligheder på low FODMAP diæten.

Der kan sagtens anvendes grøntsager med restriktion på mængden, fordi selvom nogle FODMAPs vil trænge ud i væsken ved kogning, er det en langt mindre mængde, end hvis hele fødevaren spises. Og oftest vil det alligevel give mening at anvende en mængde, der overholder restriktionen.

For mig er det lidt et must med den grønne del af forårsløg, den grønne del af porre, gulerødder og friske urter. Jeg synes også low FODMAP svampe er et vigtigt element, da de giver rigtig meget smag.

Jeg tilsætter også laurbærblade til min grøntsagsbouillon, da jeg også synes de bidrager med vigtig smag. Resten af grøntsagerne kunne jeg godt finde på at variere, men her i opskriften har jeg valgt nogle af mine low FODMAP favoritter ud.

 

Low FODMAP grøntsagsbouillon

Low FODMAP grøntsagsbouillon er lidt af et must, hvis du følger low FODMAP diæten og samtidigt spiser vegetarisk eller vegansk. Opskriften er selvfølgelig også velegnet til andre, der bare gerne vil skære ned for deres forbrug af kød og animalske produkter. Her får du opskriften på en stor portion lækker low FODMAP bouillon til for eksempel supper, risotto, gryderetter og pastaretter.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 45 minutter
Ret Hovedret, Suppe, Tilbehør
Antal 2.2 liter

Ingredienser
  

  • 1 bundt forårsløg (kun grønne toppe)
  • 4 stk. mellemstore gulerødder
  • 3 stk. mellemstore pastinakker
  • 150 gram østershatte
  • 30 gram tørrede Karl-Johan svampe
  • 3 stk. store tomater
  • 1-2 stk. porre (kun grønne toppe)
  • 300 gram hvidkål
  • 200 gram knoldselleri
  • 1 bundt krydderurter, for eksempel persille, timian og rosmarin
  • 2 stk. laurbærblade
  • 1 tsk. groft salt
  • kværnet peber
  • 2 spsk. hvidløgsolie
  • liter vand
  • Evt. salt (jeg putter ikke salt i min bouillon, fordi det er lettere at dosere salt direkte i den ret, hvor bouillonen skal anvendes)

Sådan gør du
 

  • Start med at klargøre alle grøntsager. Hvis du skal bruge grøntsagerne bagefter til for eksempel en suppe, kan det betale sig at skære grøntsager i passende mundrette stykker. Hvis du skal blende eller mose grøntsagerne, kan du skære grøntsagerne i mere grove stykker.
  • Skær gulerødder, pastinak, knoldselleri og østershatte i tern. Snit porretoppe, forårsløgstoppe og hvidkål fint. Skær tomater i kvarte. Skyl karl-johan svampe grundigt - de behøver ikke skæres ud.
  • Bind en madsnor rundt om de friske urter, så de nemt kan samles op ad gryden.
  • Varm olien op i en stor gryde. Svits alle grøntsagerne i gryden. Tilsæt friske urter, salt, peber og laurbærblade. Kog bouillon i cirka 45 minutter.
  • Sigt grøntsagerne fra, og gem dem til for eksempel suppe, grøntsagsmos eller tærtefyld.
  • Frys bouillonen ned i portioner i fryseposer. Jeg fik 5 poser med 4-5 dl bouillon i hver.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering