Reklame for nemlig.com //

Lasagne plejer at være et hit hos både børn og voksne, og her får du en super lækker og sund lasagne opskrift. Opskriften er low FODMAP, glutenfri og laktosefri, men den kan spises af alle!

Jeg har valgt at dele opskriften i 5 portioner, fordi jeg synes den er for stor til 4 personer. Men det vil selvfølgelig afhænge af den enkelte, hvor stor portionen skal være.

Lasagne med grøntsager

Det kan sagtens lade sig gøre at få en masse grøntsager, når man spiser lasagne. Ved at snitte grøntsagerne fint, er det næsten ikke til at se, at denne lasagne opskrift indeholder en større mængde grøntsager end kød!

Nogle gange gør jeg endda det, at jeg svitser nogle af grøntsagerne sammen med hakket tomat og koger dem med lidt vand, hvorefter jeg blender det hele. Herefter steger jeg kødet for sig, og tilsætter grøntsagssovsen hertil. Så kan for eksempel børn, der ikke bryder sig om visse grøntsager, slet ikke se grøntsagerne i kødsovsen.

Jeg har her valgt også at servere lasagnen med en grøn salat for at gøre retten lidt mere frisk og for at tilføje endnu flere grøntsager til retten. Du kan vælge noget andet fyld til salaten, men husk at være opmærksom på begrænsede fødevarer, hvis du følger low FODMAP diæten.

Lasagne med kylling

Hvis du ikke spiser oksekød, kan man nemt anvende kyllingekød frem for oksekød til kødsovs. Det giver en fin og mild smag, og ved at tilsætte gode krydderier, kan du gøre smagen endnu bedre. Vi laver tit både lasagne eller pasta med kødsovs med kyllingekød for at spare lidt på indtaget af oksekød.

 

Ingredienser (5 personer):

  • 2 spsk. olie, gerne hvidløgsolie
  • 400 g hakket kylling
  • Grønne toppe fra 1 bundt forårsløg
  • 300 g gulerødder
  • 200 g squash
  • 1 glas champignon
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 dåse hakket tomat
  • 2½ dl vand
  • 2½ dl madlavningsfløde (eventuelt laktosefri)
  • 2 tsk. paprika
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • Salt og peber

Andet:

Salat:

  • Grøn salat, for eksempel feldsalat
  • ½ agurk
  • 1 dl blåbær
  • 1 rød snackpeber

 

Sådan gør du:

Start med at snitte forårsløg fint. Riv gulerødder fint, og squash groft. Skær peberfrugter i tern eller tynde strimler.

Varm olien op i en stor gryde. Tilsæt hakket kylling, og brun kødet af. Tilsæt forårsløg, og svits et par minutter. Tilsæt gulerødder, squash, peberfrugt, champignon, hakket tomat og de tørrede krydderier. Krydr med salt og peber.

Tilsæt herefter vand og madlavningsfløde. Lad det simre i 5-10 minutter. Tænd ovnen på 200 grader.

Kom lidt kødsovs i bunden af et stort ildfast fad, så pladerne ikke sætter sig fast. Læg et lag med lasagneplader, og tilføj halvdelen af kødsovsen herpå. Kom herefter endnu et lag lasagneplader på, og fordel resten af kødsovsen herpå.

Bag lasagnen i ovnen i 30 minutter. Forbered imens salaten.

Skær mozzarellaosten i tern, og fordel den over lasagnen. Bag den videre i 10 minutter.

Server lasagnen med den grønne salat.

 

 


Næringsindhold pr. person:

Energi: 2565 kJ / 610 kcal

Protein: 35 g

Fedt: 26,5 g

– heraf mættede fedtsyrer: 10,5 g

– heraf enkeltumættede fedtsyrer: 6 g

– heraf flerumættede fedtsyrer: 2,5 g

Kulhydrat: 56 g

Kostfibre: 5 g