Go Back

Grydebrød med spelt - low FODMAP

Opskrift på lækkert og sprødt grydebrød med surdej og spelt. Opskriften er low FODMAP.
Forb. tid 12 timer
Tilb. tid 45 minutter
Antal 1 stort brød

Ingredienser
  

  • 7 dl vand
  • 5 gram gær
  • Ca. 20 gram surdejspulver (ikke reklame)
  • spsk. ahornsirup
  • 150 gram fuldkornsspeltmel
  • 3 tsk. groft salt
  • Ca. 700 gram sigtet speltmel

Sådan gør du
 

  • Opløs gær i vandet i en stor skål. Rør ahornsirup og surdej i.
  • Tilsæt fuldkornsspeltmel og rør godt rundt. Tilsæt salt og rør grundigt igen.
  • Tilsæt sigtet speltmel og rør grundigt rundt. Der skal ikke røres længe, dejen skal blot samle sig. Dejen skal været let klistret, men ikke flydende. Den bliver tyndere i konsistensen, når den står natten over.
  • Dæk skålen til med husholdningsfilm og et viskestykke og lad skålen stå på køkkenbordet i 10-12 timer. Det passer godt med, at det gøres om aftenen, så brødet kan bages dagen efter.
  • Kom rigeligt med mel på bordet, og skrab forsigtigt dejen ud på bordet eller et stort skærebræt. Nu skal dejen foldes en 6-8 gange ind over sig selv.
  • Læg dejen tilbage i en skål, der er drysses med lidt mel, med "folden" eller "samlingen" nederst, så dejen holder en stram form.
  • Placer dejen i en skål, der er smurt med olie. Lad dejen hæve igen i 2 timers tid.
  • 1 time inden brødet er færdig med at hæve, skal ovnen tændes på 250 grader varmluft. Sæt gryden ind i ovnen med det samme, så den kan blive meget varm.
    Gryden skal IKKE smøres med olie eller smør. Lad gryden stå i ovnen 1 time ved 250 grader, hvilket passer med, at brødet har hævet færdigt imens.
  • Grunden til gryden skal blive så varm er, at hvis den ikke er blevet varm nok, vil brødet hænge fast i gryden.
  • Når gryden har stået i ovnen 1 time og dejen er færdig med at hæve, hældes dejen forsigtigt over i gryden. Læg låget på gryden, og sæt den tilbage i ovnen.
  • Bag brødet i 30 minutter med låg på. Tag herefter låget af gryden og bag brødet videre i cirka 15 minutter ved 225 grader varmluft.
  • Tag gryden med brødet ud af ovnen, tag brødet ud af gryden, og placer grydebrødet på en rist, så det kan køle af. Det skal køle af i minimum 15 minutter før det kan skæres i.
  • Grydebrød smager helt klart bedst, når det er nybagt. Det er her, at skorpen er særlig sprød og lækker. Men brødet kan også sagtens spises dagen efter, ligesom det også kan fryses ned.

Noter

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi: 850 kJ / 202 kcal
Protein: 6 g
Fedt: 1 g
-heraf mættede fedtsyrer: 0,4 g
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 0 g
-heraf flerumættede fedtsyrer: 0,3 g
Kulhydrat: 43 g
Kostfibre: 5 g