Low FODMAP guacamole
Her er en nem og lækker opskrift på guacamole, der kan spises på low FODMAP diæten. Mængden af avokado er ikke stor - og portionen skal deles i 4 for at være low FODMAP. Alligevel smager den skønt, og er perfekt tilbehør til for eksempel madpandekager eller madvafler.
Forb. tid 5 minutter min
Tilb. tid 5 minutter min
Antal 4 personer/portioner
- 2 stk. avokado (svarende til cirka 240 g)
- 2 dl creme fraiche (evt. laktosefri)
- 1-2 tsk. limesaft
- 1-2 fed syltede hvidløg (eller 1-2 tsk. hvidløgsolie)
- ½ tsk. stødt chili
- ½ tsk. sukker
- Salt og peber
Kom alle ingredienser i en skål.
Blend med en stavblender til en cremet konsistens. Du kan også mose den sammen med en gaffel.
Smag til med salt og peber og eventuet mere limesaft og chili.
Næringsindhold pr. portion (ved 4 portioner/personer)
Energi: 540 kJ / 130 kcal
Protein: 2,5 g
Fedt: 11,5 g
-heraf mættede fedtsyrer: 5,5 g
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 3 g
-heraf flerumættede fedtsyrer: 0,5 g
Kulhydrat: 4
Kostfibre: 1,5 g