Go Back

Low FODMAP chili sin carne

Nem og lækker low FODMAP chili sin carne. En smagfuld vegetarisk ret, som også kan gøres vegansk. En perfekt grundopskrift i det vegetariske/veganske low FODMAP køkken. En chili skal helst simre i minimum 30 minuter for at give en god, dyb smag. Men den bliver kun bedre af at simre i længere tid!
Forb. tid 10 minutter
Tilb. tid 40 minutter
Ret Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

  • 2 spsk. hvidløgsolie (eller 2 spsk. olie + 2 fed syltede hvidløg)
  • 1 tsk. stødt spidskommen
  • 1 tsk. stødt kanel
  • 1 tsk. stødt koriander
  • 2 bundt forårsløg (kun de grønne toppe)
  • ½-1 stk. frisk, rød chili
  • 400 gram gulerødder
  • 150 gram østershatte
  • 1 dl majs (frost eller dåse)
  • 1 dl rødvin OBS: husk at vælge vegansk vin, hvis opskriften skal være vegansk.
  • 1 dåse/æske røde kidneybønner i vand
  • 1 dåse/æske hakkede toamter
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 3 dl vand
  • Salt og peber
  • 20 gram mørk chokolade OBS: husk at vælge en vegansk chokolade, hvis opskriften skal være vegansk.

Tilbehør

  • 3 dl ris
  • 3 dl tortillachips (majschips)
  • 2 dl creme fraiche (eventuelt laktosefri) OBS: kan udskiftes med neutral mandelyoghurt ved vegansk version.

Sådan gør du
 

  • Start med at klargøre grøntsagerne.
  • Riv gulerødder groft. Skær østershatte i grov stykker. Sæt til side.
  • Hak grønne løgtoppe fint. Hak også chili fint. Du bestemmer selv styrken ved at justere mængden. Jeg plejer kun at tilsætte ½ chili uden kerner.
  • Kom hvidløgsolie i en stor gryde. Svits løgtoppene og chili heri sammen med kanel, spidskommen og koriander.
  • Tilsæt gulerødder, østershatte og majs. Svits i et par minutter.
  • Tilsæt rødvin, og steg videre ved høj varme i nogle minutter, så alkoholen får lov at dampe af.
  • Tilsæt hakket tomat, tomatpuré, kidneybønner, vand, salt og peber.
  • Lad retten simre i minimum 30 minutter. Kog imens ris.
  • Tilsæt mørk chokolade i de sidste minutter af tilberedningen, og rør rundt til det er smeltet.
  • Server med ris, tortillachips og cremefraiche.

Noter

Næringsindhold pr. person (4 personer):
Energi: 2592 kJ / 615 kcal
Protein: 17,5 g
Fedt: 17,5 g
-heraf mættede fedtsyrer: 5 g
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 6 g
-heraf flerumættede fedtsyrer: 3 g
Kulhydrat: 87 g
Kostfibre: 12 g