Go Back

Gulerodsvafler med laks og avokado

Lækre madvafler med masser af fuldkorn og fibre fra havregryn og gulerødder. De kan fyldes med alt muligt slags fyld, og gør sig både godt til aftensmad eller en luksus frokost og madpakke.
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 25 minutter
Ret Forret, Frokost, Hovedret
Antal 4 personer

Ingredienser
  

Gulerodsvafler (ca. 10 stk.)

  • 225 gram havregryn (glutenfri, hvis du har glutenallergi)
  • 4 stk. mellemstore æg
  • 6 dl minimælk (eventuelt laktosefri)
  • 400 gram gulerødder
  • 1 tsk. bagepulver
  • ½ tsk. salt
  • Smør / olie til stegning

Dressing:

  • 200 gram creme fraiche (eventuelt laktosefri)
  • 1 lille bundt purløg
  • 1 lille bundt dild
  • 3 spsk. citronsaft
  • 1 tsk. sukker
  • 1 tsk. sennep
  • Salt og peber

Fyld:

  • 2 pakker varmrøget laks á 125 gram
  • 1 stk. avokado
  • 4 håndfulde blandt salatblade
  • 200 gram tomater

Sådan gør du
 

Gulerodsvafler:

  • Riv gulerødder fint.
  • Blend havregryn til groft havremel med en stavblender eller almindelig blender.
  • Pisk æg og mælk sammen i en skål. Tilsæt revne gulerødder, havremel, bagepulver og salt. Rør sammen til en ensartet masse.
  • Lad dejen hvile i 15 minutter imens du forbereder fyldet.

Dressing:

  • Hak purløg og dild fint. Bland creme fraiche med krydderurter, sennep, sukker, citronsaft og smag til med salt og peber.

Fyld:

  • Skyl salat og dryp det af. Skær avokado i tynde både.
  • Skær tomater i mindre stykker. Riv laksen ud i mundrette stykker.

Stegning af vafler:

  • Når dejen har hvilet, steges de i et vaffeljern. Jeg kommer lidt smør eller olie på mit vaffeljern. Fordel knap 1 dl dej på vaffeljernet, og fordel det jævnt ud med en ske.
  • Bag vaflerne i 2-3 minutter til de virker færdigbagte.
  • Server vafler med grøntsager, dressing og varmrøget laks på toppen.

Noter

Næringsindhold pr. person (2 vafler med fyld):
Energi: 2449 kJ / 583 kcal
Protein: 21,5 g
Fedt: 23,5 g
-heraf mættede fedtsyrer: 9 g
-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 8 g
-heraf flerumættede fedtsyrer: 2,5 g
Kulhydrat: 45 g
Kostfibre: 9 g