Foråret bugner med lækre herligheder, der spirer frem, og er fulde af smag og friskhed! Men hvilke typer forårsfrugt og – grønt kan du egentlig kaste dig over og fortsat holde maven i balance? Dette blogindlæg kommer med en top 10 over forårets herligheder.

 

Frugt og grønt er herligt – både i forhold til at tilføre dine måltider smag og struktur, men også fordi det er her vi finder en masse gode vitaminer, mineraler og fibre. Særligt fibre kan være en udfordring at få nok af, når du først starter på low FODMAP diet, og derfor er det vigtigt, at din kost er så varieret som muligt, og at du for eksempel vælger frugt og grøntsager med højt indhold af kostfbre. Du kan læse mere om tips til ekstra kostfibre i din kost HER.

 

At spise efter sæsonen er en måde, hvorpå du kan sørge for at spise mere varieret. Foråret er en skøn tid, hvor solen vender tilbage og hvor der efterhånden kommer flere spændende fødevarer at vælge mellem igen. Det tidlige forår byder gerne på pastinak, løg, radiser, porre samt et vælg af svampe og krydderurter. Længere henne på sæsonen er det fødevarer såsom: rabarber, jordbær, skoleagurk, ærter, blomkål og tomater. Nogle af disse nævnte fødevarer har dog et højt indhold af FODMAPs, og derfor kan du herunder se vores bud på, hvilke typer frugt og grønt, der netop nu er i sæson og som er FODMAP-venlige:

 

Top 10 over FODMAP-venlig forårsfrugt og grønt

  1. rabarber
  2. pastinak
  3. radiser
  4. grøn salat; spinat, feldsalat, hjertesalat, krølsalat
  5. agurk fx. skoleagurk
  6. gulerod evt. med top eller i forskellige farver
  7. tomater fx. cherry -, blomme- eller bøftomater
  8. peberfrugt
  9. jordbær
  10. krydderurter; persille, basilikum, brøndkarse, rosmarin, timian

 

Du kan finde en god oversigt over sæsonens frugt og grønt på: http://www.saeson-web.dk/frugt-groent

2 thoughts on “Top 10 FODMAP-venlige forårs-herligheder”

  1. Radiser må virkelig være godt, siden det har fået lov at komme på listen hele to gange ?

  2. Hej Julie. Radiser er super godt! 🙂 Vi har dog ændret, så der også er kommet lækre sprøde peberfrugter på listen. De er nemlig også rigtig gode!
    Mvh
    Mia // Sund Mave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *