Disse low FODMAP proteinboller med skyr og havregryn er perfekte til et mættende mellemmåltid eller morgenmad. De er super nemme at lave, da de ikke skal æltes, og da de også kun skal hæve 15 minutter. I mine proteinboller tilsætter jeg revet gulerod for at gøre dem søde og endnu mere fiberrige.
Proteinboller med skyr og havregryn – uden hvede eller spelt
Det har i de seneste år været meget populært med proteinboller typisk baseret på æg, skyr og havregryn. Fordelen ved disse slags proteinboller er, at de er virkelig lette at lave, fordi de ikke skal æltes. Derudover skal de også kun hæve i kort tid. De bages nemlig med bagepulver og ikke med gær.
Derudover er det også en type brød, som jo indeholder langt mere protein end almindeligt brød. Derfor mætter det også helt utroligt godt.
Personligt elsker jeg “almindeligt” brød, men jeg godt lide disse proteinboller som et supplement. Jeg synes de fungerer særlig godt som et mættende mellemmåltid.
Proteinbollerne indeholder kun havregryn som mel, og indeholder derfor hverken hvedemel, speltmel eller lignende meltyper.
Jeg laver de her proteinboller skyr og gulerødder. Det gør jeg, fordi gulerødder giver en dejlig sød smag, og også bidrager med fugt og fibre til brødet.

Proteinboller med skyr og havregryn – low FODMAP opskrift
Opskriften på de her proteinboller er low FODMAP. Du kan faktisk spise helt op til 3 proteinboller ad gangen, før du begynder dig at nærme dig begrænsningen på havregryn.
Mange tror, at havregryn på low FODMAP diæten skal være glutenfri. Det er dog ikke korrekt. Gluten og low FODMAP er ikke det samme, og low FODMAP diæten er ikke en glutenfri diæt. Du kan derfor anvende helt almindelige havregryn til opskriften.
Hvis du derimod har glutenallergi, så skal du anvende glutenfri havregryn i opskriften. Havregryn indeholder ikke gluten i sig selv, men kan være produceret på en fabrik med glutenholdigt mel. Derfor kan der komme små mængder gluten hen i havregryn, og det skal undgås ved glutenallergi.
Hvis du har laktoseintolerance, så kan du vælge en laktosefri skyr eller laktosefri græsk yoghurt. Her er et eksempel på laktosefri skyr fra Thise. Og her er et eksempel på laktosefri græsk yoghurt fra Naturmælk. (ikke reklame, blot anbefaling).
Hvor meget protein er der i en proteinbolle?
De her proteinboller indeholder hele 7 g protein pr. bolle, hvilket er et rigtig højt indhold af protein i forhold til indholdet i almindeligt brød.

Proteinboller med skyr og havregryn
Ingredienser
- 8 stk. mellemstore æg
- 150 gram skyr (eventuelt laktosefri. Kan erstattes med græsk yoghurt)
- 2 spsk. raps- eller olivenolie
- 2 stk. mellemstore gulerødder
- 30 gram fiberHUSK
- 280 gram havremel eller blendede havregryn (glutenfri, hvis du har glutenallergi)
- 2 tsk. salt
- 3 tsk. bagepulver
Sådan gør du
- Pisk æg, skyr og olie sammen. Tilsæt fiberHUSK og pisk sammen. Lad det stå 5 minutter.
- Riv gulerødder fint. Tilsæt herefter gulerødder til dejen og rør grundigt rundt.
- Rør havremel, bagepulver og salt i. Lad dejen hvile i 10 minutter. Tænd imens ovnen på 200 grader varmluft.
- Form bollerne. Dyb gerne hænderne i vand, så klistrer de ikke fast på dine fingre. Lad bollerne hæve i 15 minutter.
- Bag herefter bollerne ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter.
Noter
Energi: 500 kJ / 120 kcal
Protein: 7 g
Fedt: 4 g
Kulhydrat: 12 g
Kostfibre: 4 g
Spørgsmål omkring skyr
Her er svar på nogle hyppige spørgsmål omkring skyr:

jeg kan ikke tåle ÆG – hvad kan jeg bruge i stedet for ????
Hej Ulla,
I lige præcis denne opskrift udgør æg så stor en del af opskriften, at du ikke vil kunne erstatte æg med andet og få det samme resultat. I andre opskrifter kan du bruge færdigkøbte æggeerstatninger og hørfrøskum – se vores kommentar til fiskefrikadellerne, hvor vi også har svaret dig.
Mvh Camilla & Mia
Hej. Tak for en god blog. Jeg er lige begyndt på Low fodmap. Er bollerne fryseegnet? Mvh Lisa
Hej Lisa!
Tak for din kommentar! Vi håber du får glæde af hjemmesiden fremover! 🙂
Bollerne her kan sagtens fryses. Det vil faktisk være en fordel at fryse nogen ned fra start, hvis du ikke kan nå at spise dem alle sammen inden de bliver dårlige. 🙂
Mvh Mia // Sund Mave
Hej
Hvor meget skal hver bolle veje inden de er bagt i ovnen så man ved hvor mange kalorier der er i hver bolle?
Hej Katrine,
Jeg har ikke vejet bollerne inden bagning, så det kan jeg ikke svare dig på. Men hvis du deler portionen i 15 lige store dele, som anvist i opskriften, så indeholder hver bolle det antal kalorier, som er angivet under billedet i opskriften. Næringsindholdet er nemlig beregnet pr. bolle, når der laves 15 stk.
Mvh Mia // Sund Mave
Hej
hvad er forskellen i kalorie indhold pr. bolle
hvis man putter raps eller olivenolie i
og skyr eller laktosefri yoghurt?
Hej Katrine.
Der er lige mange kalorier i raps og olivenolie, så dette ændrer ikke kalorieindholdet. I forhold til skyr og yoghurt vil kalorieindholdet afhænge af, hvilket fedtprocent produkterne har. Uanset hvad vil forskellen dog være minimal, idet det er så lidt der anvendes og forskellen mellem produkterne er lille. Du kan derfor stadig regne med beregningen her i opskriften uanset hvilket produkt du vælger.
Mvh Mia // Sund Mave
Hej
Hvor lang tid kan bollerne holde sig hvis de ikke er frossent ned? og hvordan opbevare man dem bedst? er det ekstra jomfru olienolie man skal bruge for at få det kalorie antal der står pr. bolle?
Hilsen Katrine
Når dejen skal hvile skal man så putte et visestykke over dejen?
Hej Katrine,
Bollerne kan typisk holde sig 3-4 dage, når de ikke er frosset ned. De skal bare opbevares på køkkenbordet, gerne et lidt mørkt og køligt sted. Det vil være smart at fryse de fleste ned, og så tage dem op løbende. Så risikerer du ikke, at de når at blive dårlige. Du kan lade dem tø op på køkkenbordet eller du kan tø dem op i en mikrobølgeovn. Kalorieindholdet er det samme uanset hvilken olivenolie du anvender. 🙂
Mvh Mia // Sund Mave
Hej Katrine,
Det er ikke strengt nødvendigt at lægge noget over dejen når den hviler eller når de hæver, da det er kort tid, men det vil være en fin idé at gøre det.
Mvh Mia // Sund Mave