Synes du også det kan være svært at få fisk nok? Så skal du prøve denne opskrift på mørksej med rucola-salsa og grønt tilbehør. Det er super nem at lave og smager skønt! Fisketypen sej er en billigere udgave af torsken, men kan du alligevel ikke finde mørksej kan andre hvide fisketyper også anvendes for eksempel lyssej eller torsk. Mange kan opleve rucolaen en smule bitter, men du bør nu alligevel prøve denne salsa udgave inden du eventuelt erstatter den med persille. Bitterheden i rucola er ikke nær så kraftig med citron og hvidløgsolie som følgesvend, og så er det en god kombination til hvid fisk.

 

Ingredienser (4 personer):

Fisk:

  • 600 g mørksej eller anden hvid fisk
  • Salt og peber
  • Olie til fad

Tabouile:

  • 4 store tomater
  • 1 agurk
  • 2 håndfulde bredbladet persille
  • 1/2 bundt forårløg (den grønne del)
  • En lille håndfuld mynte
  • Citronsaft fra en halv citron
  • 1 spsk. hvidløgsolie

Salsa:

  • 250 g rucola eller persille
  • Citronsaft fra en halv citron
  • 1 dl hvidløgsolie
  • salt og peber

Stegt grønt:

  • 4 stk. gulerødder
  • 1 stk. peberfrugt
  • 200 g aubergine
  • 1 spsk. olie til stegning
  • Salt og peber

 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 170 grader, smør et fad med olie og placer fisken heri. Drys med salt og peber. Bag fisken i ca. 30 min til den er færdig, men stadig saftig. Imens laves tilbehøret.

Snit agurk i tern, fjern kerner med mere i tomaterne og snit dem. Vask persille og forårsløg og snit persillen samt den grønne del af forårsløget. Bland det sammen i en skål. Snit mynteblade fint og bland med. Tilføj saft fra en halv citron samt hvidløgsolie og til den på køl indtil servering.

Vask rucola/persille og kom det i en blender – en stavblender kan også anvendes. Tilføj citronsaft, hvidløgsolie og blend til en glat masse. Smag til med salt og peber. Til på køl indtil servering.

Skræl gulerødder og snit dem. Vask samt snit peberfrugt og aubergine. Varm en pande med olie. Start med gulerødderne.  Steg dem ca. 5 min. ved middel varme. Hefter tilføjes peberfrugt og aubergine og varmes med i 2-3 minutter.

Server fisk med salsa, tabouile og stegte grøntsager.

 

Mørksej_1

 

Næringsindhold pr. person:

Energi: 2188 kJ/ 521 kcal

Protein:  34 g

Fedt: 27 g

Kulhydrat: 13 g

– heraf kostfibre: 7,7 g 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *