I bogen Sund Mave – low FODMAP diet, som jeg har skrevet med min kollega Camilla Thrysøe, kan du læse en hel masse om, hvilken kost og livsstil der kan være med til at afhjælpe mave-tarmproblemer. Det er dog ikke det eneste du kan finde i bogen. I dette indlæg kan du læse lidt om sammenhængen mellem IBS og vores mentale tilstand.

Irritabel tarmsyndrom (IBS) og mental påvirkning

Irritabel tarmsyndrom (IBS) er en tilstand, som i meget høj grad er knyttet til vores mentale tilstand. Der er rent faktisk nerver, som forbinder vores hjerne og vores tarme direkte. Det betyder både, at tarmens ve og vel har betydning for vores psykiske tilstand, men i høj grad også, at vores psykiske tilstand har indflydelse på vores tarmfunktion.

Ovenstående skal ikke forstås sådan, at IBS er en psykisk lidelse. Ved IBS er der påvist fysiske ændringer i tarmens funktion uanset den psykiske tilstand. Men for langt de fleste med IBS vil det være sådan, at forværring i psykisk tilstand vil kunne medføre en forværring i af IBS-symptomer. Det kan for eksempel ses ved, at mange oplever deres symptomer bliver værre i perioder, hvor de er stressede, kede af det eller på anden måde er mentalt påvirket.

Lige så frustrerende det er, at den psykiske tilstand har indflydelse på IBS-symptomer, lige så vigtigt bliver det at huske på, at det giver en mulighed for at arbejde med det. Vi kan som mennesker naturligvis ikke undgå at blive stressede i perioder, blive kede af det eller opleve store omvæltninger i vores liv. Men hvis du har IBS bliver det om muligt endnu mere vigtigt, at du tilegner dig nogle værktøjer til at håndtere disse situationer og perioder.

I Sund Mave kommer vi med en række forslag til, hvordan du selv kan forsøge at arbejde med nogle mentale mestringsstrategier. Såfremt du føler behov for det, kan det være gavnligt at opsøge en psykolog eller terapeut, der kan give dig endnu flere nyttige redskaber. Jeg har her udvalgt 5 af vores strategier fra bogen:

1. Arbejd med din tanker ved pludselig afføringstrang

Når man har IBS er det normalt at skulle pludseligt på toilettet. De fleste oplever dog, at den akutte trang bliver bedre eller forsvinder i takt med, at der findes en effektiv behandling.

I nogle situationer kan den pludselige trang dog opstå, når den psykologiske påvirkning tager overhånd. I denne situation kan du prøve at tænke følgende: Hvis jeg var derhjemme lige nu, ville jeg så stadig skulle på toilettet? Plejer jeg at skulle på toilettet på dette tidspunkt? Kan det i virkeligheden skyldes, at jeg er nervøs?

2. Undersøg toiletmuligheder på forhånd

Nogle gange kan det være psykologisk påvirkning, der gør, at du skal på toilettet – andre gange vil der være et reelt fysisk behov for at komme på toilettet. En rigtig god idé kan være at undersøge toiletmuligheder for hvor du skal hen, hvis du ofte oplever problemer med pludselig afføringstrang. Husk på, at du kan finde et toilet stort set hvor end du er.

Overvej, om det nogensinde er sket, at du ikke kunne holde dig. Hvis ikke, så kan du nok også holde dig nu. Du kan også tænke: Hvad er det værste der kan ske, hvis jeg lige nu bliver nødt til at finde et toilet? Ofte har handlingen ikke så alvorlige konsekvenser, som man kan få det kørt op til i hovedet.

3. Øv dig i at berolig dig selv 

I takt med, at du forhåbentlig får det bedre ved fx at ændre ting i din kost og livsstil, kan du bruge denne bedring til at skelne mellem, hvornår dine symptomer rent faktisk skyldes mad, sygdom og lignende eller hvornår symptomerne kan være psykisk forårsaget. Tænk sådan: ”Nej, jeg får ikke symptomerne i dag, fordi jeg har jo spist IBS-venligt”. Det kan virke beroligende i situationer, hvor symptomerne kan vise sig at skyldes psykologisk påvirkning. Mindfulness kan være et effektivt redskab at lære i denne sammenhæng.

4. Mærk efter og sæt realistiske mål for dig selv 

Lov ikke mere, end du kan holde. Hvis du kan mærke, at der er noget, du ikke kan, så tak pænt nej, så du ikke skal melde fra kort tid før og måske få dårlig samvittighed på grund af det. Det er meget mere konstruktivt at tænke på alle de ting, som du rent faktisk kan og alt det, som du kan tilbyde verden og dine omgivelser.

Det kan dog også være svært at komme igennem livet uden af tage en eneste udfordring op. Det kan derfor være en dog idé at arbejde henimod at kunne mere og mere – men gør det i dit eget tempo. Start med en lille udfordring og øg den gradvist. Den bedst tænkelige måde at overkomme store udfordringer er ved at opleve en succes med mindre udfordringer. Herefter kan du overføre denne erfaring til mere udfordrende situationer. Ved at gennemføre en stor udfordring med succes, kan du få andre, mindre udfordringer til at føles helt lette at gennemføre.

5. Vær åben omkring din tilstand 

Tal åbent om hvordan du har det, og hvad du er nervøs for. Det kan lette symptomerne, hvis dine bekymringer italesættes. Det er lettest at tale om disse ting med dine nærmeste, men øv dig også på at være åben over for personer, du måske ikke kender så godt. Du behøver ikke gå i detaljer med, hvad du helt nøjagtigt er bekymret for (for eksempel at skulle på toilettet i en fart). Pak det lidt ind, så du ikke bliver pinlig berørt, men hvor dine bekymringer eller tanker stadig bliver hørt. Hvis muligt, så sørg for at følges med én du stoler på og som forstår dine udfordringer / bekymringer, når du skal noget du føler dig utryg ved.

Jeg håber, du kan bruge nogle af disse råd til noget. Som sagt kan du finde endnu flere råd i bogen Sund Mave. 🙂