Her får du min opskrift på laktosefri risengrød, som ikke bliver misfarvet i en lyserød eller brunlig nuance. Her i opskriften kan du læse om, hvorfor den laktosefri risengrød lettere bliver misfarvet og hvad du skal gøre for at undgå det.
Hvorfor bliver den laktosefri risengrød lettere misfarvet end almindelig risengrød?
Når en almindelig mælk skal gøre laktosefri, gøres det ved at tilsætte enzymet laktase til mælken. Laktase er det enzym, vi normalt danner i tarmen, som deler laktose til to mindre dele: glukose og galaktose.
Når man er laktoseintolerant, danner man ikke tilstrækkeligt med dette enzym i tarmen, og laktose kan derfor ikke blive delt over til glukose og galaktose. Ved at tilsætte laktase til almindelig laktoseholdig mælk, kan man dermed får en laktosefri mælk.
Laktosen i mælken er nu blevet delt over til glukose og galaktose, og disse to sukkerærter brænder desværre lidt lettere på end laktose gør. Derfor vil den laktosefri mælk lettere brænde på og dermed misfarve risengrøden.
Laktosefri opskrifter
Hvis du gerne vil have flere laktosefri opskrifter, så har jeg mange flere her på min hjemmeside. Hvis du gerne vil blive klogere på, hvad laktoseintolerans egentlig er, så kan du læse min dybdegående artikel lige her.