Jeg har en glædelig nyhed – fra uge 20 åbner jeg igen op for fysisk fremmøde i min klinik! Det vil sige, at de patienter, hvor det af forskellige årsager ikke har kunne fungere med online vejledning, igen kan møde op i klinikken.
Fremmøde skal dog altid se efter forudgående aftale med mig!
Genåbningen sker desuden med en række forbehold:
- Det vil stadig være online vejledning, der skal foretages så vidt som muligt. Det vil sige, at hvis din behandling kan foretages online, så vil det være dette jeg anbefaler.
- Vejledning, der af den eller anden årsag kræver fysisk fremmøde, kan ske efter aftale med mig. Jeg vil i hvert enkelt tilfælde vurdere, om jeg finder det nødvendigt og ansvarligt at foretage vejledningen i klinikken.
- Patienter med COVID-19 eller mistanke om COVID-19 (feber, hoste, ondt i halsen, hovedpine og muskelømhed, som hos nogle kan være ledsaget af symptomer fra næsen) må IKKE møde op i klinikken.
- Der vil være en række hensyn, du som patient i min klinik skal tage hensyn til, såfremt du bliver booket til en samtale i klinikken. Disse hensyn kan du læse mere om her, og du vil også få en vejledning tilsendt inden din konsultation.
Særlige hensyn i klinikken grundet COVID-19
Nedenstående hensyn skal tages, hvis du bliver booke til en tid i klinikken:
- Hvis der er flere end 3 personer i venteværelset, skal du gå ned, og vente ude i det fri. Jeg vil gå ned og hente dig.
- Du bør medbringe så lidt overtøj og øvrige ejendele som muligt.
- Jeg vil som sikkerhedsforanstaltning ved ankomst spørge dig ind til symptomer på COVID-19.
- Du bedes som det første ved din ankomst afspritte dine hænder med håndsprit, som udleveres i klinikken.
- Du bedes røre ved så lidt som muligt i klinikken.
Ændrede procedurer i klinikken
Jeg har selvfølgelig også ændret procedurerne i min klinik for at mindske risikoen for smittespredning.
Forud for hver behandling vil jeg:
- Fjerne brugt service fra klinikken
- Afspritte alle kontaktflader i klinikken
- Lufte grundigt ud
Under hver behandling vil jeg:
- Sikre, at vi holder den nødvendige fysiske afstand.
- Hvis tættere kontakt blive nødvendigt, vil jeg påføre mig de nødvendige værnemidler.
- Afspritte hænder løbende.
Endeligt vil du kunne risikere, at jeg er nødt aflyse en samtale med kort varsel, hvis jeg selv eller én i min familie oplever symptomer på COVID-19.
Jeg håber på din forståelse for ovenstående regler og procedurer, og glæder mig til at se dig i min klinik!