Vidste du, at du har en direkte motorvej af nerver, der fungerer som kommunikationsvej fra din hjerne og ned i din mave? Måske du har lagt mærke til hvordan eksamens-nervøsitet påvirker din mave og antal af toiletbesøg, eller hvordan et besøg hos lægen om en vigtig besked kan føre til oppustethed og ubehag? Dagens blogindlæg handler netop om denne interessante sammenhæng, der er mellem dine tanker og de mave-tarmsymptomer, du kan opleve. Få desuden 3 gode råd til hvordan du selv kan bidrage til færre mave-tarmsymptomer forårsaget af psykiske påvirkninger.
Motorvejen, der forbinder din hjerne med dit mave-tarmsystem, består af en kompleks sammensætning af nerver. Nervebaner fra hjernen fungerer i et sammenspil med et nervesystem, der befinder sig hele tarmen. Dette nervesystem i tarmen kaldes det enteriske nervesystem (ENS), og får somme tider kaldenavnet “mave-hjerne”. Det skyldes blandt andet, at ENS varetager et hav af intelligente opgaver i forbindelse med fordøjelsen af den mad, vi spiser. ENS består af et meget stort antal nerver på højde med antallet af nerver i rygmarven. ENS har mange funktioner, herunder at sørge for at der bliver udskilt de nødvendige fordøjelsesenzymer til at nedbryde maden og at styre tarmens peristaltiske bevægelser. Vi mennesker har ikke fuld kontrol over, hvordan vores ENS fungerer. Til gengæld har vi en indirekte indflydelse på vores tarmfunktion, idet vores psykiske tilstand kan påvirke vores mave. Eksempelvis kan personer, der bliver angste eller nervøse, opleve pludselig afføringstrang og diarré. Samme effekt kan ses hos personer, der lider af stress. Ved stress kan tarmen også reagere omvendt, således at personen oplever perioder med forstoppelse.
Ligesom vi som mennesker har forskellige personligheder, har vi også forskellig opbygning af vores ENS. Det er derfor forskelligt, hvordan vores ENS virker, og hvor sensitive vi er over for påvirkninger.
Personer med irritabel tarm (IBS) menes at have en særlig høj sensitivitet i deres mave-tarmsystem, hvilket kaldes visceral hypersensitivitet. Det vil sige, at tilstanden som eksempelvis oppustethed, kan opleves meget smertefuldt for personer med IBS. Rent fysisk skyldes det stærke signaler om oppustethed, som sendes via nerverne i mavesækken og tarmen op til hjernen. Hvis hjernen i dette øjeblik er beskæftiget med noget andet, for eksempel fysisk aktivitet eller en god oplevelse, så kan hjernen nogle gange vælge at ignorere signalerne. Hvis en person omvendt er træt og ked af det, har hjernen sværere ved at ignorere signalet, og personen kan opleve en betydelig påvirkning.
Pointen er, at ved at være ovenstående bevidst og arbejde med eventuelle psykiske belastninger såsom stress, angst, depression, nervøsitet, kan du forbedre nogle af dine symptomer ved IBS. Det er vores erfaring, at denne viden kan være utrolig gavnlig for mange, da det giver en følelse af at kunne handle og genvinde noget af kontrollen over egen krop.
Vi har her samlet 3 gode råd/strategier til, hvordan du i hverdagen kan håndtere mave-tarmsymptomer forårsaget af psykiske påvirkninger:
- Hvor er det nærmeste toilet? For personer med IBS er det normalt at skulle pludseligt på toilettet. Nogle gange kan det være en psykologisk påvirkning, der gør at du skal på toilettet – andre gange vil der være et reelt fysisk behov. Skal du ud af huset, kan det være en rigtig god idé at undersøge toiletmulighederne, hvis du ofte oplever problemer med pludselig afføringstrang. Et godt hjemmearbejde kan give ro i sjælen, når du skal afsted, og føre til mindre nervøsitet. Husk på, at du kan finde et toilet stort set hvor end du er. Du kan endda også finde hjælp på de sociale medier til at finde toiletter på din vej, eksempelvis kan du på facebook blive medlem af gruppen Der er optaget, som netop har fokus på dette. Du finder gruppen her.
2. Tal om dét, der fylder! Tal åbent om hvordan du har det, og hvad du er nervøs for – det kan lette symptomerne, hvis dine bekymringer italesættes. Det er lettest at tale om disse ting med dine nærmeste, men øv dig også på at være åben over for personer, du måske ikke kender så godt. Du behøver ikke gå i detaljer med, hvad du helt nøjagtigt er bekymret for, men pak det lidt ind, så du ikke bliver pinlig berørt, men hvor dine bekymringer eller tanker stadig bliver hørt.
3. Vær god ved dig selv! Sæt tid af til dig selv – tid, som kun er forbeholdt dig. Du har brug for at lade batterierne op. Mindfulness og meditation er rigtige gode metoder til at opnå mere ro i sindet og kan være rigtig gavnligt, hvis du er en person, som let bliver overstimuleret af omgivelserne, ikke passer nok på sig selv eller har for meget at se til i hverdagen. Det er videnskabeligt bevist, at mindfulness og meditation har en effekt som psykologisk behandling ved flere sygdomme. Hvis du gerne vil bruge din krop, så er yoga en god måde at videreføre meditation og mindfulness gennem fysiske bevægelser. Yoga findes i mange forskellige variationer. Prøv at undersøge mulighederne nær dig.
Er du blevet nysgerrig på at vide mere om sammenhængen mellem din psyke og din mave, kan du læse mere om dette i vores bog Sund Mave. Det er også her du finder en lang række gode og praktiske råd til, hvordan du kan minimere mave-tarmsymptomer forårsaget af psykiske påvirkninger.
