Da jeg forleden dag besøgte min farfar blev jeg inspireret til at skrive et indlæg om madspild og hvordan du kan spare tid og penge ved at undgå det. Min farfar er på mange måder en stor inspiration for mig, blandt andet fordi han i en alder af 93 år endnu ikke er gået på pension, bor på 4 sal (uden elevator) og løbetræner ugentligt til det årlige Erimitageløb i Dyrehaven, hvor han i nogle år nu har været den ældste deltager. Jeg kunne nævne mange andre grunde til han er en beundringsværdig mand, men det, jeg vil fremhæve i dette indlæg, er hans omhyggelige og betænksomme måde at udnytte hver eneste krumme i køleskabet og spisekammeret, hvilket jeg tror mange af os har godt af at blive mindet om.

Episoden, der fik mig til at gennemtænke min egen indstilling til madspild, omhandler noget så ejendommeligt som en “ymerskraber”. Og hvad er så dette tænker du måske? Jo, en ymerskraber er et dejskraber-lignende plastikredskab, der som ordet antyder anvendes til at skrabe den sidste ymer ud af en tilsyneladende tom ymerkarton. Som min farfar gentagne gange pointerede, da han klippede ymerkartonen over på midten: “Der er en hel portion tilbage i kartonen!” Og selvom det så lidt komisk ud, ligesom det jeg fandt det lidt komisk at brygge te på gårdagens brugte teblade, så måtte jeg jo give ham ret. I en hverdag hvor vi har rygende travlt med arbejde, børn, fritidsinteresser og hvad der ellers tager vores tid, har vi ofte en tendens til at være lidt letsindet omkring vores forbrug af mad. Vi får måske ikke lige spist det sidste brød inden det bliver tørt og for gammelt, vi får måske ikke lige spist de sidste rester fra aftensmaden i går og vi får måske ikke lige tømt ymerkartonen for den sidste portion. Ved at tænke over hvordan vi udnytter al den mad, vi køber, så sparer vi både os selv og miljøet for en masse besvær. Derudover synes jeg, at der er en etisk og medmenneskelig grund til at sætte pris på den mad, der er tilgængelig for os, og at det mindste vi kan gøre, er at sætte pris på denne luksus, som mange af os tager for givet til dagligt.

For at hylde min farfar samt skåne miljøet og pengepungen får du her 11 gode råd til, hvordan du kan undgå madspild:

  1. Undgår at købe mere mad ind end du har brug for. En god hjælp til dette er at lave madplan for ugen, altid medbringe indkøbsseddel og sørge for at have tjekket køleskabet inden du tager af sted.
  2. Undgå impulskøb og at lade dig friste af tilbud om store mængder, hvis du ikke har brug for det. En god og effektiv måde at holde sig fra dette er at holde sig til indkøbssedlen samt at undgå at handle ind på tom mave.
  3. Anvend rester fra aftensmaden til frokost dagen efter eller suppler resterne med lidt ekstra mad, så du har en til en aften mere. Hele familien behøver for eksempel ikke at spise det samme.
  4. Hvis du ikke kan bruge resterne, så lav kun den mængde mad, du har brug for. Overvej inden du laver maden, hvor meget der er brug for. Opmål eventuelt portionsstørrelser på øjemål.
  5. Vær god til at fryse overskud af mad ned. Det kan enten være rester, der ikke kan bruges dagen efter eller hvis du køber en stor pakke rugbrød, pålæg eller kød, som du ikke kan nå at spise inden det det bliver for gammelt.
  6. Køb madvarer, hvis holdbarhed er ved at udløbe, hvis du alligevel skal bruge det samme dag. Så undgår supermarkedet at skulle smide det ud og lade det gå til spilde.
  7. Hvis du i supermarkeder finder mad, hvor dele af varen ikke er spiselig, for eksempel grønne kartofler, stødt frugt eller lignende, så forhandl om prisen med supermarkedet. De fleste steder kan du godt få rabat.
  8. Vær opfindsom i forhold til at anvende dine rester til nye måltider. En rest porre, en sjat revet ost, 2 kartofler osv. kan sagtens få nyt liv i en ny ret. Find inspiration hertil på www.stopspildafmad.dk. Her kan du også finde kogebøger, der giver gode råd til at lave lækker mad af rester.
  9. Skær altid emballagen op på yoghurt, mayonnaise, sennep osv, så du udnytter hele madvaren. Dette kan sagtens gøres uden særlige redskaber såsom en ymerskraber.
  10. Hvis du har mælk, pålæg eller lignende i køleskabet, der har overskredet holdbarhedsdatoen, så smag og lugt til fødevaren, om den ikke stadig kan bruges. Du bør selvfølgelig være meget forsigtig med at spise “for gammel” mad, men ofte kan en mælk sagtens holde sig en dag mere uden at være blevet sur.
  11. Vær mere åben overfor, hvad der kan udgøre et måltid. Kan en portion havregryn med den sidste moden banan og sjat mælk ikke lige så godt udgøre et godt aftensmåltid? Kan en kold kartoffel, 1 frikadelle, 1 peberfrugt, 1 kogt æg og 1 stykke knækbrød ikke lige så godt udgøre en god frokost?

rester