I de seneste år er det nærmest eksploderet med glutenfri brødblandinger på markedet! Heldigvis er rigtig mange af disse også FODMAP-venlige. I dagens blogindlæg kan du få en vurdering af to af lidt nyere på markedet: Mørk kernebrød melmix fra Tjois og Groft flerkornsbrød fra Amo.

 

Mørkt kernebrød melmix

Brødblandingen er nem at røre sammen, og den hæver flot i formen. Husk at anvende en lidt mindre bageform. Vores var lidt for stor, og derfor blev brødet lidt fladt. Du kan sagtens anvende bagepapir i bageformen, så du slipper for at smøre formen og for at skulle vaske formen. Brødet smager super, men smager meget af hørfrø, hvilket man skal kunne lide. Brødet minder rigtig meget i konsistens og smag om de andre glutenfri softkernebrøds-blandinger, som er på markedet. Denne her variant er dog, i modsætning til mange andre på markedet, naturlig glutenfri og indeholder derfor ikke renset hvedestivelse. Dette er godt til glutenallergikere, som ikke tåler renset hvedestivelse. Overordnet er brødblandingen klart anbefalelsesværdig!

 

Groft flerkornsbrød

Dejen er nemt at røre sammen, og hæver helt utroligt flot. Husk også her, at brødformen ikke skal være for stor, hvis du vil have et flot og højt brød. Du kan sagtens anvende bagepapir i bageformen, så du slipper for at smøre formen og for at skulle vaske formen. Brødet er naturligt glutenfrit, og indeholder derfor ikke renset hvedestivelse. Dette er godt til glutenallergikere, som ikke tåler renset hvedestivelse. Der er tilsat teffmel, som for nyligt er testet OK i forhold til low FODMAP diet. Det er sjældent, at et lyst men stadig rimelig fiberrigt glutenfrit brød bliver SÅ flot! Det har ingen problemer med at holde formen, og det smager suverænt godt! Selv dagen efter det er bagt kan det spises uden opvarmning. Brødblandingen kan varmt anbefales!

 

 

brød

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.