Der findes rigtig mange gode opskrifter på sunde bananpandekager – nogle af dem er mere komplicerede end andre i forhold til ingredienser og fremgangsmåde. Disse bananpandekager er super lette og lave, og består af basisingredienser, som de fleste har i huset. Ved at vælge FODMAP-venlige havregryn fra Aurion, er pandekagerne FODMAP-venlige, og desuden også glutenfri, laktosefri og sukkerfri (med mindre de serveres med ahornsirup som foreslået).

Opskriften er for stor til 2 personernes morgenmad, men gemmes en del af pandekagerne til mellemmåltider, så passer opskriften perfekt til 2 personers luksus-morgenmad.

OBS: Monash har for nyligt testet bananer igen, da mange har rapporteret problemer med at indtage modne bananer. Deres nye tests viser, at modne bananer har et højt indhold af fruktaner, hvorfor de modne bananer er gået fra at kunne spises frit til kun at kunne spises i en mængde på 1/3 af en banan. Dog er det vigtigt for os at sige, at hvis du har spist modne bananer indtil nu uden problemer, så skal du IKKE begynde at begrænser dit indtag nu. Husk, at tolerancen for FODMAPs er forskellige fra person til person og at de fleste på low FODMAP diet fint tåler større mænder af begrænsede fødevarer. Vær opmærksom på, at umodne bananer fortsat kan spises frit (dog begrænset til 100 g ved fruktosemalapsorption).

Denne opskrift kan have et for højt indhold af FODMAPs for nogle, på grund af indholdet af moden banan.

 

Ingredienser (9 stk. pandekager til 2 personer + ekstra til mellemmåltider)

Pandekager:

  • 2 små modne bananer (ca. 120 g)
  • 3 stk. æg størrelse M/L
  • 2 dl finvalsede havregryn fra Aurion
  • 1 spsk. flydende fedtstof/olie
  • ½ tsk. salt
  • 1 tsk. vaniljepulver (kan udelades)
  • 1 tsk. bagepulver
Topping (kun beregnet til de 2 personer til morgenmad, og ikke til de overskydende pandekager)
  • 2 dl skyr (eventuelt laktosefri)
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 dl blåbær
  • 2 tsk. ahornsirup

 

Sådan gør du
Blend alle ingredienser i en blender eller stavblender. Steg pandekagerne til 9 små styks på en pande ved middel varme.

 

 

IMG_3349
Næringsindhold pr. person til morgenmad (svarende til 3 stk. pandekager med topping)
Energi: 1400 kJ /  333 kcal
Protein: 21,5 g
Fedt: 11 g
Kulhydrat: 37 g
Kostfibre: 4 g

 

Næringsindhold pr. pandekage (uden topping)
Energi: 320 kJ / 76 kcal
Protein: 3,5 g
Fedt: 3,5 g
Kulhydrat: 8 g
Kostfibre: 1 g

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.