En salat behøver ikke være kompliceret for at smage fantastisk. Så længe man sørger for at have alle grundsmage og flere forskellige teksturer med, skal der ikke meget til at lave en velsmagende salat.

Her får du opskriften på en super nem, smuk og velsmagende salat. Let bitterhed fra feldsalat, fedme og salt fra fetaost, syre og sprødhed fra æbler samt sødme og fedme fra karamelliserede pecannødder binder denne salat perfekt sammen.

Salaten er en let salat uden så mange mættende grøntsager, og kan derfor med fordel serveres sammen med et andet mættende tilbehør.

Du undrer dig måske over, at der er tilsat æble i opskriften, når den er velegnet på low FODMAP diet. Det skyldes dog, at æble faktisk er testet low FODMAP i en mængde på 25 g pr. person. Det er pink lady og granny smith æbler, som er testet. Det er min formodning, at dette kan overføres til andre æbler også.

 


Du kan nemt og hurtigt handle ind til denne opskrift hos nemlig.com ved at klikke her!


Ingredienser (4 personer):

  • 1 pose feldsalat
  • 1 pink lady æble (svarende til 100 g)
  • 2 spsk. ahornsirup
  • 70 g pecannødder
  • 80 g ost i blok (feta)

Sådan gør du:

Start med at karamellisere nødderne. Rist nødderne af på en varm pande i et minuts tid. Skru ned på middel varme og tilsæt ahornsirup. Rør grundigt rundt og lad nødderne riste videre i 1-2 minutter. Pas på karamellem ikke bliver brændt.

Hæld nødderne over på et stykke bagepapir og lad dem køle af.

Skær æblet i tynde skiver. Anret et fad med salat, æbleskiver, smuldret ost og karamelliserede nødder.

 

 


Næringsindhold pr. person:

Energi: 935 kJ / 233 kcal

Protein: 6 g

Fedt: 17 g

-heraf mættede fedtsyrer: 4 g

-heraf enkeltumættede fedtsyrer: 7 g

-heraf flerumættede fedtsyrer: 4 g

Kulhydrat: 11,5 g

Kostfibre: 2 g