Der hersker til stadighed forvirring hos mange, når det kommer til at forstå, hvad der egentlig kan lade sig gøre at spise på low FODMAP diet, når det kommer til de gængse korntyper; hvede, rug, havre, byg og spelt. Det er forståeligt, at det kan være svært at finde rundt i, fordi forskningen på området ændrer sig løbende, og der kan til tider være modstridende oplysninger i det forskellige vejledningsmateriale, som kan købes i bøger og som applikationer. Derfor skal selv erfarne diætister holde tungen lige i munden, når de forsøger at gøre rede for, hvilke korntyper, der kan spises og hvilke, der bør udelades på low FODMAP diet.

Dette er et forsøg på at samle op på emnet, så det forhåbenligt bliver til at få et overblik. Vær opmærksom på, at de nuværende retningslinjer kan blive ændret løbende. Jeg vil forsøge at gøre opmærksom på, når dette sker.

  • Byg: har et højt indhold af FODMAPs, og kan som udgangspunkt derfor ikke indgå på low FODMAP diet. Såfremt du vil afprøve din tolerance for byg, bør dette ske i Tolerancefasen, hvor du kan genindføre små mængder for at undersøge din tolerance. Hvis du har glutenallergi bør du altid udelade byg i din kost.
  • Enkorn: har et højt indhold af FODMAPs, og bør som udgangspunkt derfor ikke indgå på low FODMAP diet. Såfremt du vil afprøve din tolerance for enkorn, bør dette ske i Tolerancefasen, hvor du kan genindføre små mængder for at undersøge din tolerance. Hvis du har glutenallergi bør du altid udelade enkorn i din kost.
  • Emmer: har et højt indhold af FODMAPs, og bør som udgangspunkt derfor ikke indgå på low FODMAP diet. Såfremt du vil afprøve din tolerance for emmer, bør dette ske i Tolerancefasen, hvor du kan genindføre små mængder for at undersøge din tolerance. Hvis du har glutenallergi bør du altid udelade emmer i din kost.
  • Rug: har et højt indhold af FODMAPs, og bør som udgangspunkt derfor ikke indgå på low FODMAP diet. Selvom der bages langtidshævet rugbrød med surdej, er FODMAP-indholdet fortsat højt. Såfremt du vil afprøve din tolerance for rug, bør dette ske i Tolerancefasen, hvor du kan genindføre små mængder for at undersøge din tolerance. Hvis du har glutenallergi bør du altid udelade rug i din kost.
  • Havre: har et moderat indhold af FODMAPs. Almindelige havregryn har tidligere været begrænset til en mængde på 25 g pr. måltid, men begrænsningen er nu ændret til 60 g. pr. måltid. Havreklid kan indgå fra diætstat i en mængde på 50 g. Et dansk havregryn-mærke er blevet testet (Aurion), og her har man fundet, at en større mængde af disse havregryn kan spises på diæten. Find disse mængder HER. Hvis du har glutenallergi, bør du altid vælge glutenfri havregryn, hvor havren ikke har været i kontakt med glutenholdige kornsorter.
  • Hvede: har et moderat/højt indhold af FODMAPs, og bør som udgangspunkt begrænses på low FODMAP diet. FODMAP-indholdet i almindelig hvede er dog ikke højere, end at hvede kan indgå i mindre mængder på low FODMAP diet i forskellige tilfælde:
    • Meget små mængder hvedemel i form af en jævnet sovs, rasp på en fiskefilet og lignende kan indgå fra diætstart.
    • Ren hvedestivelse (anvendes i visse glutenfri produkter) har et lavt indhold af FODMAPs, og kan indgå på diæten.
    • Der kan indgå omkring 25 g lyst eller fuldkornshvedebrød, der er bagt helt almindeligt med gær og uden langtidshævning. Dette svarer cirka til en tynd skive toastbrød. Dog kan man ikke være 100 procent sikre på, at FODMAP-indholdet er det samme i et dansk hvedebrød, idet det tyder på, at FODMAP-indholdet i kornsorter varierer fra land til land. Det kan derfor være nødvendigt at teste din egen tolerance for hvedebrød i tolerancefasen.
    • Langtidshævet, lyst eller fuldkorns hvedebrød bagt med surdej kan ifølge Monash University indgå fra diætstart i en mængde på cirka 100 g, svarende til en lille bolle. Dog kan man ikke være 100 procent sikre på, at FODMAP-indholdet er det samme i et dansk hvedebrød, idet det tyder på, at FODMAP-indholdet i kornsorter varierer fra land til land. Det kan derfor være nødvendigt at teste din egen tolerance for hvedebrød i tolerancefasen.
    • Der kan indgå 75 g kogt hvedepasta fra diætstart, men dette svarer kun til en MEGET lille portion.
    • 1 lille hvedecookie med chokolade kan indgå fra diætstart.
    • 20 g hvedekiks kan indgå fra diætstart. Dette svarer til 2-3 kiks.
    • 20 g saltkringler eller saltstænger kan indgå fra diætstart. Dette svarer til en lille håndfuld.
    • Cous cous og bulgur har et højt indhold af FODMAPs og kan derfor ikke indgå på diæten. Den individuelle tolerance bør testes i tolerancefasen.
    • Hvedenudler har et højt indhold af FODMAPs, og kan derfor ikke indgå på diæten. Den individuelle tolerance bør testes i tolerancefasen.
    • Du bør altid undgå hvede, hvis du har glutenallergi! Certificerede glutenfri produkter med renset hvedestivelse kan dog anvendes, hvis du har glutenallergi.
  • Spelt: har som udgangspunkt et højt indhold af FODMAPs, dog er indholdet lidt lavere end i traditionel hvedemel. Spelt kan i visse mængder og former indgå fra diætstart:
    • Der kan cirka indgå 100 g langtidshævet speltbrød lavet på surdej. Nogle personer kan dog formentligt tåle større mængder, idet FODMAP-indholdet i speltbrød kan variere. Først og fremmest kan FODMAP-indholdet afhænge af mængden af fuldkornsspeltmel i brødet, idet fuldkornsspeltmel har et højt indhold af FODMAPs sammenlignet med sigtet, lyst speltmel. Derudover det kan FODMAP-indholdet i spelt være forskelligt fra land til land, idet FODMAP-indholdet ser ud til at variere i forskellige lande. Jeg oplever mange patienter, som fint tåler speltbrød uden surdej, men som er langtidshævet. Mange vil også kunne spise moderate mængder speltbrød uden surdej og uden langstidshævning, men her er det nødvendigt at afprøve sin egen tolerance.
    • Der kan indgå omkring 25 g lyst eller fuldkornsspeltbrød, der er bagt helt almindeligt med gær og uden langtidshævning. Dette svarer cirka til en tynd skive toastbrød. Dog kan man ikke være 100 procent sikre på, at FODMAP-indholdet er det samme i et dansk speltbrød, idet det tyder på, at FODMAP-indholdet i kornsorter varierer fra land til land. Det kan derfor være nødvendigt at teste din egen tolerance for speltbrød uden surdej i tolerancefasen.
    • Der findes flere forskellige slags “lyst” speltmel, det vil sige speltmel, der ikke er fuldkornsmel, og dermed anvendes på samme måde som almindeligt hvedemel. Det afgørende i forhold til FODMAP-indholdet er i følge data fra Monash University, om der er tale om almindeligt lyst speltmel eller sigtet speltmel. Den sigtede speltmel har ifølge Monash et lavt indhold af FODMAPs, og bør kunne indgå frit på diæten. Dog er det min anbefaling, at du afprøver sigtet speltmel i tolerancefasen for at være sikker på din egen tolerance, idet det tyder på, at FODMAP-indholdet i kornsorter varierer fra land til land.
    • Fuldkornsspeltmel har et højt indhold af FODMAPs, men kan indgå i kosten, hvis det anvendes i langtidshævet surdejsbrød.
    • Selvom speltkiks ikke umiddelbart er testet, burde du som minimum kunne indtage disse i samme mængde som almindelige hvedekiks, det vil sige 2-3 kiks. Fuldkornsspeltkiks vil formentligt kunne indtages i en mindre mængde end kiks lavet udelukkende på sigtet speltmel. Muligvis er der slet ikke begrænsning på speltkiks lavet udelukkende på sigtet speltmel, men for en sikkerheds skyld anbefaler jeg, at du afprøver disse mængder i tolerancefasen.
    • Hele speltkerner har et højt indhold af FODMAPs og kan derfor ikke indgå på diæten. Den individuelle tolerance bør testes i tolerancefasen.
    • Speltflager har et højt indhold af FODMAPs og kan derfor ikke indgå på diæten. Den individuelle tolerance bør testes i tolerancefasen.
    • Speltflakes har et højt indhold af FODMAPs og kan derfor ikke indgå på diæten. Den individuelle tolerance bør testes i tolerancefasen.
    • Du bør altid undgå spelt, hvis du har glutenallergi!

 

Som du nok nu har fået et indtryk af, kan det være svært at opsætte faste retningslinjer for, hvilke mængder af visse kornprodukter, der helt præcist kan spises. Jeg håber dog, at ovenstående kan give dig en idé om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre på diæten. Jeg anbefaler desuden, at du altid tager udgangspunkt i din egen situation: hvilke kornprodukter er det, du normalt spiser? Hvilke kornprodukter savner du efter du er startet på low FODMAP diet? Hvis du tager udgangspunkt i din egen situation, bliver det nemmere at sortere viden fra, som ikke er relevant for dig. Desuden opfordrer Jeg på det kraftigste til, at du afprøver din egen tolerance for de forskellige kornsorter. Jo mere, du kan spise af disse almindelige og sunde kornsorter uden at få ondt i maven, jo lettere bliver din hverdag med low FODMAP diet.

I bogen Sund Mave – low FODMAP diet kan du læse flere tips til, hvordan du kan bage FODMAP-venligt brød og kager. Her får du også en Alternativliste, der giver forslag til konkrete brødprodukter og hvor de kan købes.