Det smager af sommer! Frisk og kølig koldskål med knasende og søde kammerjunker – nøj det er lækkert. I dagens blogindlæg kan du derfor finde inspiration til en laktosefri koldskål lavet på blandt andet laktose yoghurt og mælk, og så kan du også finde vores bud på de lækreste hjemmelavede FODMAP-venlige kammerjunkere.

 

Selvom vi i dette blogindlæg fokuserer på den hjemmelavede version af koldskål, findes der også færdigproducerede varianter. Hvis du ikke tåler laktose findes der nu en laktosefri version fra Arla, som dog også er sukkerfri, men stadig FODMAP-venlig. Der findes desuden også en laktosefri koldskål fra Naturmælk, som er lavet med almindeligt sukker. Den slår dog ikke denne hjemmelavede version! Heldigvis tager det kun 10 minutter at lave sin egen koldskål, så der er ingen undskyldning for at lade være.

Er du ikke den store bagehaj kan du i stedet for at bage kammerjunker prøve at købe cantucci (mandelsmåkager) fra mærket Semper, som er glutenfri og FODMAP-venlige, så længe du ikke spiser mere end ½ pakke ad gangen, da indholdet af mandler da bliver for højt. Disse kan du købe på nettet, i helsekost og også i mange større supermarkeder, blandt andet Meny og SuperBrugsen.

 

Ingredienser (4 personer)

  • 3 æggeblommer
  • 70 g sukker, gerne rørsukker
  • 1 hel vaniljestang
  • 1 liter laktosefri yoghurt naturel
  • 3 dl laktosefri minimælk
  • Reven skal fra 1 citron (øko.)
  • Saften fra ½ citron

Sådan gør du

Pisk æggeblommer med sukker og vaniljekorn i ca. 5 minutter med elektrisk piskeris. Kom yoghurt, mælk, citronsaft og citronskal og rør grundigt. Smag eventuelt til med mere citronsaft.

 

 

 

Koldskål 3

s
Næringsindhold pr. person (uden kammerjunkere)
Energi: 1010 kJ / 240 kcal
Protein: 18 g
Fedt: 5,5 g
Kulhydrat: 29,5 g

 

Til en frisk og kølig koldskål hører sig sprøde kammerjunkere. Vores version er både FODMAP-venlig og glutenfri og er nemme at lave.

 

Ingredienser, 70 stk. (halveret)

  • 85 g kartoffelmel
  • 200 g fuldkornsrismel
  • 1 spk. loppefrøskaller (1/2 spk. hvis du bruger fiberHUSK)
  • 125 g smør
  • 90 g rørsukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • ca. 2 tsk. reven citron skal (øko)
  • 2 ½ spsk. citronsaft
  • 1/4 tsk. salt
  • ½ tsk. kardemomme
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • ½ dl. mælk (eventuelt laktosefri)
  • 1 æg

 

Sådan gør du:

Pisk æg, mælk og loppefrø sammen i en skål og lad det gelere i ca. 10 min. Imens smuldres mel og smør sammen til det er en grynet masse. Tilsæt resten af ingredienserne samt ægge/mælke blandingen, og ælt dejen sammen til det hele netop er samlet.

Dejen er en smule porøs, men det skal den være. Tril dejen til stænger, der skæres i passende stykker og trilles til runde kugler på størrelse med en valnød, og giv dem evt. et lille tryk. Lægges på bageplade og bages ved 200 grader varmluft i 8-10 min til gyldne. Herefter tages pladen ud. Lad dem stå og køle lidt ned, hvorefter du halverer dem med en skarp kniv, lægger dem på pladen igen med skærefladen opad. Sæt kammerjunkerne tilbage i ovnen. Sluk for ovnen og bag nu kammerjunkerne videre i 25-30 min. på eftervarmen.

Herefter tages kammerjunkerne ud og knuses over den kølige og friske koldskål. Bør opbevares i en kagedåse.

Processed with MOLDIV

 

 

Næringsindhold pr. portion (6 halve kammerjunkere)
Energi:  858 kJ /  205 kcal
Protein:  2 g
Fedt: 10  g
Kulhydrat: 27 g
Kostfibre: 1 g

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.