Nogle gange er det dejligt med nemme løsninger, når det kommer til brød. Det kan være en udfordring at finde brødblandinger, der er både glutenfri og FODMAP-venlige, men det kan lykkes! Der er for nyligt kommet en brødblanding fra Amo, som fungerer super godt! Blandingen giver et lækkert resultat – både til franskbrød og til boller. Her kan du få inspiration til, hvordan du kan anvende brødblandingen til burgerboller med lækkert fyld i form af pulled turkey, sprøde grøntsager, ost, mayonnaisedressing og syltede agurker.

Dejen skal hæve en stykke tid, og du kan derfor med fordel lave bollerne en weekend, hvor du måske har bedre tid. Vores nemme udgave af pulled turkey tager også lidt tid at lave, men kan også sagtens laves dagen i forvejen eller erstattes med andet kødfyld.

 

Ingredienser (6 burgere)

Burgerbollerne

  • 1 pakke glutenfrit groft flerkornsbrød fra Amo
  • 1 æg
  • ½ pakke gær
  • Evt. sesamfrø til at drysse på bollerne
Pulled turkey
  • 2 spsk. hvidløgsolie
  • 1 kalkunbryst (vejer som regel 600 g)
  • Grønne toppe fra 1 bundt forårsløg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 spsk. paprika
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 1 spsk. chiliflager/pulver
  • Salt og peber
  • 1 spsk. hvidvinseddike
  • 4 spsk. sirup/ahornsirup
Fyld:
  • 4 håndfulde blandet salat
  • 200 g hvidkål
  • 3 mellemstore gulerødder
  • 6 skiver mager ost
  • En skål syltede agurker
  • 6 spsk. mayonnaise, fx en sandwich-mayonnaise
 ø
Sådan gør du
Start med at forberede bollerne. Rør dejen sammen efter anvisning på pakken, og fordel den MEGET klistrede dej i 6 bunker på en bageplade med bagepapir. Smør dejen ud med en våd ske, så bollerne ikke er mere end ca. 1 cm høje. Tildæk bollerne og lad dem hæve 1 time.
Imens bollerne hæver tilberedes kalkunen. Snit forårsløg fint. Bland krydderierne sammen i en skål. Skær kalkunbrystet ud i tyndere stykker (i ca. 8 skiver). Varm olien op i en tykbundet gryde eller pande, og brun kødet heri. Tilsæt herefter hakkede forårsløgstoppe samt krydderier.  Tilsæt efter et par minutter de hakkede tomater, og lad kødet simre ved svag varme med låg  på i ca. 1½ time. Riv nu kødet fra hinanden med to gafler og tilsæt eddike og sirup. Rør godt rundt og smag til med salt og peber. Lad det simre ved svag varme indtil servering.

Snit grøntsagerne fint, og anret dem på et fad. Når bollerne har hævet, bag dem da i ovnen ved 220 grader varmluft i ca. 15 minutter. Server burgerbollerne med mayonnaise, grøntsager, pulled turkey og syltede agurker!

 

bilede burger
 h

h

Næringsindhold pr. burger:
Energi: 2100 kJ / 500 kcal
Protein: 27 g
Fedt: 16 g
Kulhydrat: 46 g
Kostfibre: 4,5 g

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.