En lun og lækker rabarbercrumble med en skefuld cremefraiche eller is på toppen er nok nær definitionen på en ægte sommer dessert i én mundfuld! Og derfor kan du i dagens blogindlæg finde inspiration til, hvordan du kan sammensætte en skøn rabarbercrumble, der både er FODMAP-venlig, glutenfri og uden laktose. Og så er det jo et kæmpe plus, at den er super nem at lave – what’s not to like!? 🙂

 

Ingredienser (6 personer)

Rabarber:

  • 450 g rabarber
  • 1 tsk. kanel
  • 4 tsk. rørsukker

 

Crumble:

  • 100 g smør
  • 70 g rørsukker
  • 80 g boghvedemel
  • 80 g boghvedeflager
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • evt. cremefraiche, vaniljeis eller skyr (evt. laktosefri)

 

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 160 grader.

Vask rabarberne og skær dem i tern (1-2 cm). Vend dem med kanel samt sukker og kom dem i et smurt, ildfast fad. I en skål blandes sukker, mel, flager og vanilje. Smuldre smøret i – blandingen skal smuldres helt fint.

 

Processed with MOLDIV

Kom herefter crumblen henover rabarberne, og bag rabarbercrumblen i 45 minutter i ovnen indtil crumblen er lysebrun og sprød. Og indtil at rabarberne er møre. Den lune rabarbercrumble serveres gerne med cremefraiche, is eller skyr til.

rabarbercrumble5

 

 

Næringsinfo pr. person:
Energi: 1240 kJ / 295 kcal
Protein: 2,5 g
Fedt: 14 g
Kulhydrat: 38 g
-heraf kostfibre: 4 g

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.