Det kan være en udfordring at skabe et godt resultat med hjemmebagt FODMAP-venligt brød, da almindelige meltyper som hvede, ryg og byg overordnet ikke kan anvendes. Og netop meltyper som hvede, ryg og byg bidrager med proteinet gluten, der giver brødet struktur og det man kalder “krummen” i brødet. Et glutenfrit brød kan derfor have tendens til at have en mere løs krumme, og mange oplever at dejen ikke rigtig vil samle sig, når de bager uden gluten og giver op på hjemmebagt brød. Derfor er vi ret begejstrede, når vi falder over nemme løsninger, der tilmed giver et lækkert FODMAP-venligt brød uden gluten. Der er hverken tale om reklame eller sponsoreret indlæg, men ren og skær begejstring for et produkt, der gør hjemmelavet FODMAP-venligt og glutenfrit bagværk nemmere.

Melblandingen er en nyhed fra Finax og hedder: Lantbrödmix , boveteflingor och nyponmjöl – eller oversat til dansk: Landbrødmix, boghvedekorn og hybenpulver. Blandingen består hovedsageligt af glutenfri hvedestivelse, glutenfri havremel, skummetmælkspulver, boghvedeflager, knust psyllium, sukker, hybenskalmel, tørgær og guargummi.

Ud af alle disse ingredienser, kan du måske undre dig over hvedestivelse, men hvedestivelse har et lavt indhold af FODMAPs og kan derfor godt indgå i diæten. Havremel bidrager med et højt kostfiberindhold, og er derfor godt at anvende i brød for at øge fiberindholdet. Derudover indeholder brødet skummetmælkspulver, men da mængden er meget lav er det ikke et problem i forhold til low FODMAP diet.

Mel fra hypenskaller er ikke testet endnu, hvorfor det ikke kan vides om det er low FODMAP. Mængden i denne brødblanding er dog meget lille, da hypenskalmel nævnes langt nede i varedeklarationen. Hvis du vil være på den sikre side, kan du afprøve brødet i tolerancefasen.

 

IMG_1960

 

Melblandingen kommer i en super nem pakning, der minder om en mælkekarton. Det er praktisk, da blandingen giver 2 brød, og derfor kan lukkes til, hvis du kun ønsker at lave 1 brød til en start. Til et brød skal du bruge 450 g melblanding og 4 dl vand – og that’s it! Vi oplevede dog at dejen blev en anelse våd og holdt derfor lidt igen med vandet og endte med at bruge 3 dl vand til 450 g mel. Og så er det godt at have lidt glutenfrit mel i skuffen til at drysse ud på bordet, når du skal forme brødet. Vi anvendte fuldkornsrismel. Derudover står der på pakningen, at du skal bruge en røremaskine da dejen skal æltes i 7 min., men du kan sagtens anvende en elpisker med dejkroge.

Melblandingen er købt hos nemlig.com, og forhandles også i Føtex og Bilka.

Søger du flere gode alternativer til fødevarer du kan anvende på low FODMAP diet, så tag et kig i Sund Maves Alternativliste, der løbende opdateres med nye spændende produkter. Du får adgang via vores bog eller app.

 

IMG_1979

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.