Duften af hjemmebagt brød, hvor smørret smelter på den lune brødskive, er bare super lækkert. Hvis du så oveni kan slippe for at at have alt køkkengrejet fremme samt slippe for den tilhørende opvask – se så nærmer vi os noget! 🙂

Det kan til tider være svært at finde nemme løsninger til brød og bagværk, når man følger low FODMAP diet. Meltyper såsom hvede, rug og byg indeholder FODMAPs, og da mange færdigproducerede brødvarianter i diverse supermarkederne består af én eller flere af disse meltyper, kan brødvarianterne ofte ikke indtages, hvis man følger low FODMAP diet.  Så kunne man blive fristet til at tænke, at glutenfri produkter så var vejen frem! Men her skal man have et skarpt øje, da glutenfri produkter også kan indeholde ingredienser med højt indhold af FODMAPs.

Det glæder os derfor, når vi falder over lækre eller nemme fødevarer, som er FODMAP-venlige, og som er nemt tilgængelige. Vi ved nemlig, hvilken jungle det ellers kan være, når hver varedeklaration skal læses punktlig igennem før fødevaren kan komme i indkøbskurven, samt hvor hæmmende det kan føles, når man ikke kan få et FODMAP-venligt alternativ til eksempelvis brød og bagværk eller kiks og småkager. Hvis du kan nikke genkendende til denne problematik, vil du muligvis sætte pris på vores Alternativliste. Listen har vi selv udarbejdet, og du kan få adgang til den via en personligkode, som du finder forrest i vores bog Sund Mave. Listen indeholder en oversigt over en række FODMAP-venlige produkter, som kan købes i diverse supermarkeder – det vil sige gode alternativer. På denne måde bliver hverdagen på low FODMAP diet en hel del nemmere.

I dagens blogindlæg vil vi gerne dele dette super lækre brød fra Rema 1000. Brødet er både glutenfrit og FODMAP-venligt, og så findes det på frost. Det vil sige intet rod i køkkenet, ingen opvask – bare et lækkert brød der giver en sund mave! Det er utrolig nemt at tilberede. Brødet skal tages op fra frost 3 timer før, du regner med at ville bage det. Herefter følges anvisningen på pakken og efter 25 min. i ovnen, har du et lækkert brød, der minder meget om et almindelig rugbrød, og som er fuldt med lækre kerner.

 

IMG_1106

 

Næringsindhold pr. 100g
Energi: 1199 kJ/ 287kcal
Protein: 6,6 g
Fedt: 14 g
Kulhydrat: 36 g
-heraf kostfibre: 7,5 g

 

2 thoughts on “Færdiglavet glutenfrit og FODMAP-venligt kernebrød”

  1. Det fremgår af anvisningen på brødet, at det skal bages i pose??? Skal det bages i den pose man har købt det i, eller er det nogle specielle bageposer, jeg aldrig har hørt om. På forhånd tak. ?

  2. Hej Julie,
    Brødet skal bages i den pose, du køber brødet i 🙂 Rigtig god fornøjelse.
    Hilsen Sund Mave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.