Vi er faldet over denne færdiglavede brunkagedej, som blandt andet kan købes hos REMA 1000, Meny og Løvbjerg, der nok er den nemmeste måde at få hytten til at dufte af jul. Udover at være FODMAP-venlig er dejen også glutenfri, laktosefri og mælkefri. Det vil sige, at brunkagedejen også kan anvendes af dig som eksempelvis har cøliaki, eller dig som har laktoseintolerance eller mælkeallergi. Selvom brunkagedejen indeholder hvedestivelse, er den stadig FODMAP-venlig, da hvedestivelse har et lavt indhold af FODMAPs.

 

IMG_1077

 

Dejen finder du på frost, og skal optås min. 8 timer før brug. Når det så er sagt, går det herefter hurtigt med at få lavet brunkager. Dejen er utrolig nem at arbejde med og kræver kun lidt FODMAP-venlig mel på bordet, en kagerulle og dej-udstikkere. Følges anvisningen på pakken, har du de lækreste brunkager efter en bagetid på ca. 7 min ved 180 grader varmluft. Dejen består af 500 g og vi fik 85 stk. brunkager ud af én portion dej.

Så bliver det vist ikke nemmere – rigtig god bagelyst 🙂

 

 

IMG_1085

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.