I oktober måned kunne man i magasinet Eurowoman læse en artikel, der hed “Har du talt med din tarm i dag”. I denne artikel blev blandt andre Mia interviewet omkring betydningen af en sund tarmflora. Eurowoman glemte desværre at fortælle, hvornår artiklen blev bragt, og derfor har vi fået lov til at lægge artiklen på her på siden, så I ikke går glip af den.

Artiklen handler ikke direkte om tarmproblemer og irritabel tarm, men diskussionen omkring en sund tarmflora er yderst relevant i forhold til tarmproblemer og low FODMAP diet. Først vi vil lige kort introducerer dig for, hvad tarmflora egentlig er for noget.

I vores tyktarm lever millioner af bakterier. Faktisk har vi har flere tarmbakterier i kroppen, end vi har kropsceller. Samlet set har vi over hundrede trillioner tarmbakterier og 400-500 forskellige arter, og disse tarmbakterier vejer alene omkring 2 kg. Når man taler om tarmflora er det altså en betegnelse for den sammensætning af bakterier, vi har i tarmen. Denne sammensætning grundlægges allerede ved vores fødsel, og bliver påvirket gennem livet ud fra de tarmbakterier, vi møder på vores vej og i vores mad.

Som du også kan læse i artiklen fra Eurowoman, er bakterierne i vores tyktarm ikke skadelige – tværtimod! De er nødvendige for, at vores tarmsystem kan fungere, blandt andet fordi de bearbejder vores mad. Der forskes rigtig meget i betydningen af en sund tarmflora, og indtil videre mener man, at vores tarmflora har afgørende betydning for vores sundhed, herunder vores immunforsvar og vores risiko for forskellige sygdomme.

I studier har man påvist, at mennesker med irritabel tarm generelt har en ringere sammensætning af bakterier i tarmen. Derfor mener man, at tarmfloraen kan spille en rolle i forhold til, hvorfor nogle mennesker overhovedet udvikler irritabel tarm. Det er dog stadig et område, der forskes i.

Vi kan påvirke vores tarmflora i en positiv retning gennem den kost, vi spiser. Det er især fuldkorn og fiberrige fødevarer, som bidrager til udvikling af en sund tarmflora. Det er nemlig i disse fødevarer, at vi finder bakterierne “levebrød”, hvormed de formerer sig i tarmen. Derfor er en sund, varieret og fiberrig kost med til at skabe en sund tarmflora.

Hvis du har irritabel tarm (IBS) og spiser efter low FODMAP diet, kan du risikere, at din tarmflora bliver mindsket, fordi du med denne diæt netop fjerner en stor del af bakteriernes føde; nemlig FODMAPs. Husk på, at F’et i FODMAP står for fermenterbare; hele essensen i FODMAP-diæten er at begrænse fermenterbare kulhydrater, det vil sige kulhydrater, som bakterierne ellers elsker at guffe løs af. Derfor er det rigtig vigtigt, at du forsat indtager fødevarer med et begrænset indhold af FODMAPs, også selvom du befinder dig i diætens første fase, således at FODMAP-indholdet i kosten ikke bliver så lavt, at det går ud over din tarmflora. Yderligere bør du ikke forblive i diætens første fase, da det kan føre til et restriktivt fødeindtag, men på sigt bør du gå videre til fase to, hvor du genintroducerer fødevarer, og får et mere varieret kostindtag. Vi skal altså sørge for at “fodre” vores tarmbakterier, så de kan formere sig, men på et niveau, hvor der ikke opstår IBS-symptomer.

Er der så noget særligt, man skal gøre for sin tarmflora, når man har IBS? Ja, først og fremmest er det vigtigt at spise sundt og varieret med masser af fuldkorn og kostfibre, som bakterierne kan leve af. Hvis man følger low FODMAP diet er det som sagt også vigtigt, at man spiser begrænsede fødevarer (flere gange dagligt), så man stadig indtager en fornuftigt mængde FODMAPs – uden at få ubehagelige symptomer!

Nogle mennesker med IBS kan måske have yderligere gavn af at supplere med et tilskud af bakterier, også kaldet et tilskud af probiotika. I så fald bør man gå efter et produkt med mange millioner/milliarder bakterier, og gerne med en sammensætning af flere forskellige slags bakterier. De bedst undersøgte indenfor IBS er bifidobakterier og lactobacillus (mælkesyrebakterier).

Vi håber dette indlæg har gjort dig lidt klogere på vigtigheden af en sund tarmflora, også når du har IBS.

Du kan hente artiklen fra Eurowoman HER.

 

 

Unavngivet

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.