Her kommer endnu en variant af den meget populære greenie bowl eller smoothie bowl – nemlig, coco bowl. En greenie bowl er en god måde for dig at få lidt grønt fra morgenstunden. Bowlen kan komme i mange forskellige varianter, men består ofte af frossen frugt og lettere, grove grøntsager såsombroccoli og/eller spinat, som blendes med foreksempel avokado og kokosmælk og hældes i en skål. Bowlen pyntes herefter med et hav af frø og kerner samt frugt på rækker, så det ser appetitligt ud. Voila – så har du din helt egen og meget hippe greenie bowl.

Denne variant er til dig, der har en lidt sødere tand, som ikke bryder dig alt for meget om smagen af “grønt”, men stadig gerne vil have mere grønt på tallerkenen. Du kan nemlig slet ikke smage, at du får grøntsager, og så smager den meget af chokolade – og hvem kan ikke lide det? 🙂 Derudover er denne variant laktosefri.

OBS: Monash har for nyligt testet bananer igen, da mange har rapporteret problemer med at indtage modne bananer. Deres nye tests viser, at modne bananer har et højt indhold af fruktaner, hvorfor de modne bananer er gået fra at kunne spises frit til kun at kunne spises i en mængde på 1/3 af en banan. Det er dog vigtigt for os at sige, at hvis du har spist modne bananer indtil nu uden problemer, så skal du IKKE begynde at begrænse dit indtag nu. Husk, at tolerancen for FODMAPs er forskellig fra person til person og at de fleste på low FODMAP diet fint tåler større mængde af begrænsede fødevarer. Vær opmærksom på, at umodne bananer fortsat kan spises frit (dog begrænset til 100 g ved fruktosemalabsorption).

Denne opskrift kan have et for højt indhold af FODMAPs for nogle, hvis der anvendes moden banan.

 

Ingredienser (1 pers.):

  • 1 frossen banan
  • 70 g squash
  • ½ dl mandelmælk
  • 1 spsk. kakaopulver
  • ½ bæger æggehvider
  • 2 tsk. vaniljepulver
  • saft fra en ½ lime
  • 1 tsk. valnøddeolie

Pynt:

  • 1 spsk. kokosmel
  • 1 spsk. mørk chokolade, hakket
  • 1 lille håndfuld bær (obs: Bør udelades, hvis du har fruktosemalabsorption, idet opskriften også indeholde 1 hel banan)
  • 4 stk. valnødder

 

Sådan gør du:

Blend ingredienserne, og smag til med vaniljepulver og limesaft. Kom massen i en skål.

Pynt med kokosmel, hakket chokolade, bær og valnødder.

 

Tip: Mangler du ingredienser til pynt, kan du anvende FODMAP-venlig mysli. Du kan erstatte mandelmælk med kokosmælk for en mere cremet konsistens.

 

IMG_1544.jpg_1

 

 

Næringsinfo pr. bowl:
Energi: 1633 kJ / 388 kcal
Protein: 9 g
Fedt: 25 g
Kulhydrat: 30 g
Kostfibre: 6 g

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.