Inflammatorisk tarmsygdom er en kronisk betændelsestilstand i tarmen. Man skelner mellem to sygdomme: Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Crohns sygdom kan forekomme i hele mave-tarmkanalen, hvor colitis ulcerosa udelukkende forekommer i tyktarmen. Crohns sygdom er karakteriseret ved perioder med mavesmerter og diaré. Colitis ulcerosa er karakteriseret ved blodig diaré. I store træk er behandlingen af de to sygdomme den samme, men der er imidlertid også vigtige forskelle.

Der er meget lidt, der er blevet videnskabeligt bevist i forhold til kost ved de to inflammatoriske sygdomme. Der er derfor ikke nogen bestemt kost, der gælder for alle og som kan helbrede sygdommene. Der er dog nogle forhold, der går igen, og som kan være en relevant del af behandlingen. Nogle personer med inflammatorisk tarmsygdom kan risikere at tabe vægt i perioder, hvormed man kan have gavn af vejledning til modvirke dette. Derudover kan de, der lider af smerter have gavn af kostvejledning. Blandt andet er der visse fødevarer, der kan genere mave og tarm, og der kan også være behov for at tilpasse mængden af kostfibre i kosten. Desuden er det påvist, at mange med inflammatorisk tarmsygdom lider af symptomer på irritabel tarmsyndrom i perioder, hvor sygdommen er i bero. Derfor kan de have gavn af den samme behandling, som personer med irritabel tarmsyndrom (se irritabel tarmsyndrom). Personer med Crohns sygdom, som har fået fjernet dele af tarmen, har desuden en øget optagelse af oxalat, hvilket kan medføre nyresten. Disse personer bør være forsigtige med mad, som indeholder meget oxalat.

Tilmeld dig til mit gratis nyhedsbrev om sund og mave-venlig livsstil

– og få en GRATIS e-bog med 10 sunde og mave-venlige opskrifter til

FROKOST

Nyhedsbrevet er gratis, og du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet igen.

0
    0
    Kurv
    Din kurv er tomTilbage til shop